tag:blogger.com,1999:blog-26489814994462869872024-03-13T00:54:11.384+01:00Piece of my mindA plus size fashion and personal blogMalenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.comBlogger532125tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-49697531604638560732017-03-17T15:16:00.001+01:002017-03-17T15:16:17.010+01:00Hvordan slipper vi følelsen af at være bagud?<div>
<div class="separator" style="clear: both;">
</div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-U0-CIcb3SbY/WMpEBYa49uI/AAAAAAAAHiI/n4LaAFfyjOc/s640/blogger-image-630377097.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://lh3.googleusercontent.com/-U0-CIcb3SbY/WMpEBYa49uI/AAAAAAAAHiI/n4LaAFfyjOc/s640/blogger-image-630377097.jpg" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
For nogle uger siden sad jeg rundt om et bord og kiggede ind i øjnene på fire af mine veninder. Vi har efterhånden kendt hinanden i mere end ti år og det magiske ved vores venskab er, at det lidt føles som om vi fortsætter, hvor vi slap - nærmest uanset hvor længe siden det er, at vi så hinanden sidst. Der går for det meste alt for lang tid imellem, for siden vi lærte hinanden at kende er der sket mange ting; vi har taget uddannelser, fået børn, startet karrierer og slået os ned på hvert vores lille spot i landet. Det er det, der sker, når livet leves. Heldigvis lykkes det os af og til at få os samlet - ligesom den aften for nogle uger siden. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Den aften havde vi en snak, som plantede en tanke i mig og jeg har ikke kunnet slippe den siden. En tanke som prikker til en følelse indeni mig. Måske kender du den også? Hos mig føles det som om nogen har bundet en knude inde i min mave og bare bliver ved og ved og ved med at stramme den. En konstant knugen af bekymringer og overvejelser og følelsen af ikke at slå til. Nogle gange kan det også føles som tanker, der spæner rundt i hovedet og aldrig nogensinde stopper op - egentlig er der helt stille omkring mig, men de larmer alligevel og er enormt overdøvende</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg troede egentlig bare det var mig (og måske mere eller mindre alle andre, som også søger jobs og føler, at det hele tiden er forgæves), fordi jeg <i>burde </i>have et arbejde. Fordi jeg føler, at jeg burde være igang med et spændende job og bruge min uddannelse til noget. Og måske også, fordi jeg føler, at jeg burde være igang med at få et barn mere, så vi kunne få den familie vi drømmer om. Og fordi jeg føler, at <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/10/when-your-legs-dont-work-part-1.html">min ankelskade</a> ikke <i>burde </i>fylde så meget i vores hverdag, som den gør. Men nok i virkeligheden mest af alt dét med jobbet; nu <i>burde </i>alt mit hårde slid med jobsøgning og kurser og workshops, praktikker og alt den slags da snart give resultater. Så jeg kan stoppe med at banke mig selv i hovedet med at føle mig bagud med livet hele tiden - hele tiden føle, at jeg burde være et andet sted og gøre noget mere og aldrig bare rigtig have overskud til at hvile, der hvor jeg er. Det lyder måske mærkeligt, men jeg oplever, at det faktisk godt kan være en anstrengelse at lægge det på hylden - alle bekymringerne og så <i>bare være </i>og lade tankerne gå lidt i dvale. Selv når jeg siger til mig selv, at <i>nu slapper jeg af, </i>så kører tankerne på højtryk om hvad jeg <i>burde - </i>burde jeg tjekke LinkedIn en ekstra gang og måske også lige min mail, burde jeg lige lave et opkald mere og skynde mig at skrive en ansøgning til og gå over i det fitness center? Nogle gange handler det bare om at få så meget ud af dagen som muligt, så selv mine hobbyer bliver presset ind som noget jeg burde nå (fordi jeg føler med bagud med dem...) - så jeg multitasker afslapning; for eksempel TV og hækling på samme tid - se lige hvor jeg kan! (Er jeg den eneste, der synes at "multitasket afslapning" lyder åndsvagt og ironisk? Men seriøst; jeg praktiserer det. Nogle gange er det rent faktisk afslappende, men nogle gange (og langt oftere) er det altså også det stik modsatte og hvad er pointen så?). Eller også "presser" jeg lige tid til at tegne eller skrive tekst ind. Som om det giver mening, at en hobby skal presses ind, som om det var en forpligtelse. Nå, det var et lille sidespring. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="clear: both; text-align: justify;">
Fem "twenty something"-kvinder og følelsen af utilstrækkelighed </h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Tilbage til dén aften. Der sad jeg og mine veninder så rundt om et bord - alle "twenty something"-kvinder, som er intelligente, sjove, empatiske, har en masse at byde på og som har travlt med at leve livet. Og travlt med at føle sig bagud. For pludselig siger min ene veninde netop dét. Eller hun brugte måske nogle andre ord og jeg kan ikke huske det godt nok til at citere hende, men hun siger altså noget i stil med, at hun ikke er nået så langt, som hun gerne ville. Og jeg var ved at falde ned af stolen og fik vist sagt, at dét kunne hun altså ikke være bekendt at sige og tænke om sig selv, for hvad så med mig - så havde jeg da for alvor en stejl bakke at kæmpe mig op ad! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Det kom lidt for hurtigt ud af munden på mig, for det sidste jeg ville var at give hende dårlig samvittighed. Hun har lov til at have den følelse, men jeg blev bare overrumplet af at høre, at hun havde den - den samme følelse, som jeg går rundt med hver dag. Overrumplet fordi, når jeg kigger på hende, så tænker jeg: <i>"Se det mod, se de ambitioner, se de talenter og den målrettethed! Når man opnår det dér så er man kommet så langt!" </i>Og jeg synes virkelig ikke, at hun kan være bekendt at have det sådan - <b>og den hun ikke kan være det bekendt overfor er </b><i><b>hende selv!</b> </i>Alene af den grund, at hun allerede har opnået så meget og gør det så godt - og ikke mindst: gør alt hvad hun kan! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Der gik ikke mange minutter før vi alle havde bekendt os til, at vi hele tiden føler os bagud i vores liv i forhold til, hvor vi synes vi burde være. Jeg kiggede rundt om bordet og så fire fantastiske kvinder, som har så meget at byde på - og som fra mit synspunkt slet ikke er så langt bagud, som de føler sig. Hver især er de til dagligt en kæmpe inspiration for mig, fordi de står ved sig selv og er så godt igang med at leve deres liv og finde ud af, hvad de ønsker at få ud af det. Og jeg blev så frustreret på deres vegne over, at de har det sådan, fordi jeg ser noget helt andet, når jeg kigger på dem. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg ser en kvinde, som er et kæmpe forbillede for mig, hvad angår familieliv og mod til at springe ud i sine drømme, udfordre vores syn på mødre og karriere og er fyldt til randen af talent og gåpåmod. Jeg ser en anden kvinde, som er så sprudlende og talentfuld, står ved sig selv og kæmper for at kunne leve af den musik, som altid har levet inde i hende og finde frem til netop den struktur på livet, som passer til hende i stedet for at klemme sig ned i samfundets kasser. Jeg ser en tredje kvinde, som har haft det ene mere spændende studiejob efter det andet og derfor har så misundelsesværdigt meget relevant på sit CV, at det kun er et spørgsmål om tid før hun lander den sejeste karriere. Igennem vores venskab har jeg tit kigget hendes vej og ønsket, at jeg havde haft ligeså meget mod til at tage på opdagelse i verden som hende. Og så ser jeg en fjerde kvinde, der for nyligt har taget sig tiden til at stoppe op og mærke efter, at det liv hun levede ikke tog lykken med sig. Selvom det sikkert var både nemmere, tryggere og mere overskueligt at blive og håbe, at lykken ville ende med at komme, så startede hun igen og har lagt et nyt fundament - og dét uden at miste den gnist i øjet, som jeg husker hende bedst for. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Beundringsværdige og inspirerende hver og én. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="clear: both; text-align: justify;">
Og alligevel forpint af følelsen af at være utilstrækkelig</h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg blev simpelthen så ked af, at de også render rundt og bliver forpint af den dér følelse af ikke at slå til. For det gør de jo - altså slår til! Det kan vi allesammen blive enige om, når vi kigger på dem udefra, ikke? Alligevel banker de sig selv i hovedet med følelsen af, at de ikke er nok. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Den femte kvinde ved bordet var så mig. Og jeg har, som sagt, også den dér fornemmelse i kroppen hele tiden. Måske lige med undtagelse af, når jeg "bare" er sammen med min datter - for så er hun mit fokuspunkt (men selv der kan tvivlen dukke op. De af der jer, der er mødre kender den nok. Dårlig samvittighed over tiden i institutionen, tvivlen om, om hendes ordforråd er godt nok, spiser hun nok, er vores lege udviklende nok, læser vi nok bøger med hende og jeg kunne blive ved). Men altså; knugen i maven, tankemylder, bekymringer og tvivl om, hvorvidt jeg slår til og er god nok. Dygtig nok. Tanker om, hvornår jeg mon får slået hul ind til det dér arbejdsliv (og optimisten i mig siger: "Når det helt rigtige job dukker op - altså, du ved... når sol, måne, stjerner, skæbne, talenter og tilfældigheder står i lige linje med hård indsats, SÅ sker det! Og så messer jeg noget med: for du er dygtig, du er dygtig, du er dygtig og det skal nok komme inden din dagpengeperiode udløber. Mens pessimisten piller mig og mit selvværd ned og husker på de gange, nogen har sagt noget i stil med: "Nå, så du er uddannet til at blive arbejdsløs" (fordi det er jo logisk at bruge fem år+ på dén drøm)). </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Men hvis jeg nu prøver at stille mig lidt udenfor mig selv og kigge bare lidt objektivt på det, så ser jeg en kvinde, som har taget en lang uddannelse med ret fine resultater (og det gør man altså ikke, hvis man er helt talentforladt), som multitaskede graviditet og specialeskrivning, som nærmest forsvarede speciale med en baby på armen (og det gør man altså ikke uden en vis mængde målrettethed (og en graviditet, der ikke lægger en på langs i ni måneder, skal jeg måske lige tilføje. På den måde var jeg heldig)) for derefter at gå på barsel. Jeg har to relevante praktikforløb bag mig og et mere på vej og nu også et udgivet kapitel i en fagbog. Og dertil kommer så lige en sygemelding og et genoptræningsforløb, som jeg simpelthen bliver nødt til at have med i regnestykket, fordi det er en del af mig og min historie nu. Men jeg har noget at byde ind med og jeg gør alt, hvad jeg kan, så hvornår stopper jeg med at banke mig selv sådan i hovedet? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="clear: both; text-align: justify;">
<b>Vi fortjener at tale pænt til os selv og om os selv</b></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Vi fortjener at huske os selv på, at vi er gode nok, at vi kæmper vores kampe det bedste vi har lært og vi fortjener at behandle os selv, som vi behandler vores veninder. Jeg ser de bedste kvaliteter i mine veninder og jeg kan ikke finde én eneste grund til, at deres liv ikke skal lykkes. Jeg ville aldrig nogensinde fortælle dem, at de ikke dur, at de ikke er talentfulde, intelligente, søde, kærlige, elskede, målrettede, viljestærke - og jeg vil altid, altid, altid fortælle dem og <i>tro på</i>, at det hele nok skal gå. De gør det godt nok, de <i>er nok! </i>Og hele pointen med det her er, at det er <i>jeg også - </i>og det er DU også! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg tror på mange måder, at det her er et indblik i en generation af kvinder, som var piger lige før dem, vi i dag omtaler som 12-tals pigerne. Fem piger er måske nok ikke historiens største empiriske grundlag, men lur mig om ikke mange har det sådan, for sagen er nemlig den, at min venindegruppe og jeg er ret gennemsnitlige og på den måde blender ret godt ind i en samfundstendens. En tendens, hvor vi hele tiden skal <i>blive mere</i>. Hvor vi skal klare os godt på vores uddannelser og samtidig have de bedste og mest relevante studiejobs, hvor CV'et ikke kan blive fuldt nok, hvor vi skal rocke vores sociale roller, som veninder, døtre, søskende, kærester, svigerdøtre og mødre, hvor vi skal dokumentere og iscenesætte det hele i små kvadrater, hvor vi skal (overveje at) stifte familie og starte karriere på samme tid, hvor vi skal have jobs som giver <i>mening </i>og peger i retning af noget mere, hvor vi skal have hobbyer der kan udvikle os kreativt, gøre os stærkere eller klogere og jeg kunne blive ved. Vi må ikke gå i stå, vi må ikke præstere under dét vi præsterede igår og vi må ikke lade være med at udnytte den tid vi har til rådighed - og det gælder uanset hvilken kasket vi har på. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Er jeg den eneste, der taber pusten?</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="clear: both; text-align: justify;">
Hvad er det vi skal nå? Og hvornår har vi nået det?</h3>
<div style="text-align: justify;">
Succes. Succes med alt sådan set. Ikke? Men hvornår når vi egentlig målet - og ved vi det, når vi når det? Jeg mener; hvis vi altid skal præstere mere end vi gjorde igår, så er det jo skruen uden ende, hvor vi bliver ved med at banke os selv i hovedet med, at vi ikke når nok, eller hvad? Og kan vi være det bekendt overfor os selv? Min venindes kommentar, som lagde frøet til det her (sikkert lidt for lange) indlæg, var i sandhed en øjenåbner for mig. For hvis hun, med sit mod, sit talent, sine kompetencer og ambitioner, og hvis hun med de ting hun allerede nu har opnået og udrettet, <i>også </i>har det sådan - hvornår stopper det så? Jeg siger ikke, at hun ikke har lov til at drømme og kæmpe for noget større og vildere (faktisk håber, drømmer og hepper jeg side om side med hende!) - jeg siger bare, at hun <i>allerede </i>har <i>så </i>meget at være stolt af og det (i mangel af bedre ord - for set i konteksten af der her indlæg, har det en temmelig negativ klang) <i>burde </i>hun hvile i. Ligesom de andre kvinder rundt om det bord den aften har. Ligesom jeg er helt sikker på, at du også har. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
En væsentlig pointe her er jo selvfølgelig, at vi skal stoppe med at sammenligne os med hinanden - for hendes succes er ikke nødvendigvis til at sammenligne med min succes. En anden er, at jeg tror, at vi virkelig-virkelig-virkelig skal øve os i at blive gode til at mærke efter. Det tager tid at finde ud af, hvilken vej vi skal gå i vores liv (og når det er så sagt, så er det jo også umuligt at vide, hvilke veje med nye muligheder eller begrænsninger der dukker op undervejs. Skal jeg fremhæve én ting, jeg har lært de sidste tre år af mit liv, så er det, at livet bare ikke (altid) lader sig planlægge). Det er en læringsproces, at finde den rette vej og kræver sikkert en masse forsøg. Og nok også en erkendelse og accept af, at man måske aldrig finder stien belagt med gyldne brosten, rendyrket succes og kronisk lykke (fordi det er livet) - og det måske faktisk også er helt okay, fordi det vigtigste trods alt er, at vi trives og har kærlighed i og til vores liv. At vi har det godt dér, hvor vores rejse har taget os hen lige nu. Og hvis vi ikke har det godt, så prøve at ændre på dét, der gør ondt i maven, hvis vi kan. Og så altså mærke efter, hvad der er <i>rigtig vigtigt </i>og hvad vi ikke behøver at presse ind bare fordi vi føler, at vi burde.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>Og så prøve på at hvile i, at vi <i>er </i>nok, at vi <i>gør </i>nok, at vi <i>ved </i>nok og <i>elsker </i>nok </b>- og at alting ikke kan måles i præstationer. Prøve på at lade være med at være så hårde ved os selv. Og forsøge på at sætte vores lid til, at vi ikke er bagud, men faktisk er lige præcist dér, hvor det er meningen at vi skal være (og lære) lige netop nu. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Lige om lidt trykker jeg udgiv. Og jeg har stadig den dér knude i mave - og lige nu også lidt sommerfugle i maven, for der ligger mange tanker og følelser og frustrationer bag det her indlæg. Mange diskussioner og meningsfulde snakke. Ikke mindst med de fire kvinder. Og min kæreste, som har måttet lægge ører til rigtig meget. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg er spændt på at høre, hvad du tænker og oplever, så du skal være så velkommen til at dele dine tanker her på bloggen eller i et kommentarfelt på facebook eller Instagram. Det håber jeg du vil. Tak, fordi du læste med - og husk det nu; </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<h3 style="clear: both; text-align: justify;">
Du er nok. </h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-68361083999102058322017-01-22T22:00:00.001+01:002017-01-22T22:07:44.208+01:00When your legs don't work - Part 4<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-size: 13.5pt;"></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-XP2ClAICug8/WIUcxwNq4KI/AAAAAAAAHhM/taypLyceaVo7_4ZF0eeShpFpT4uaFmSRACEw/s1600/IMG_3521.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-XP2ClAICug8/WIUcxwNq4KI/AAAAAAAAHhM/taypLyceaVo7_4ZF0eeShpFpT4uaFmSRACEw/s320/IMG_3521.JPG" width="320" /></a></span></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: xx-small;"><br /></span>
</span><br />
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Læs<span class="apple-converted-space"> </span><a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/10/when-your-legs-dont-work-part-1.html">første</a>,<span class="apple-converted-space"> </span><a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/11/when-your-legs-dont-work-part-2.html">andet</a><span class="apple-converted-space"> </span>og<span class="apple-converted-space"> </span><a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/search?updated-min=2017-01-01T00:00:00%2B01:00&updated-max=2018-01-01T00:00:00%2B01:00&max-results=3">tredje</a><span class="apple-converted-space"> </span>kapitel, hvis du har lyst. (Der er et eller andet HELT galt med layoutet i det her indlæg - jeg har prøvet at rette det, men det bliver det bare værre af - jeg håber I kan læse det alligevel)<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: xx-small;"><br /></span>
</span><br />
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><span style="font-size: 13.5pt;">Hvis der er en sang, jeg har haft på hjernen undervejs i det her forløb,
så er det Ed Sheerans "Thinking Out Loud" - endda så meget, at den
har lavet titlen til denne føljeton. </span><span lang="EN-US" style="font-size: 13.5pt;">Sangen indledes nemlig med ordene
"<i>When your legs don't work like they used to before."<span class="apple-converted-space"> </span></i></span><span style="font-size: 13.5pt;">Og hvis der er noget, man kan sige om mine ben, så er det
da, at de ikke helt virker, som de plejede. Nå ja, og så handler sangen om
kærlighed, der er stærk og varer ved - og uden den slags kærlighed, så tør jeg
ikke tænke på, hvor meget hårdere det her forløb havde været. Uden en
forstående kæreste, der jublede hvis jeg havde tømt opvaskemaskinen og så bort
fra alt det andet, som jeg ikke nåede og jublede sammen med mig, når jeg gjorde
nye fremskridt. Og en kæreste, der ikke i et sekund bebrejdede mig og den
situation mit uheld havde sat os i. At vores liv blev slået helt ud af kurs.
Uden familie, der uden at blinke passede både Gry og jeg, når vi manglede
hænder. Uden min søster, der kom og holdt mig ved selskab, når jeg var ved at
blive skør. Uden Gry, der accepterede, at mor ikke kunne alt det hun kunne før
og passede vildt godt på mig, da jeg først begyndte at bevæge mig rundt. <o:p></o:p></span></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Jeg gik til genoptræning flere gange om ugen og jeg trænede så
meget som min fysioterapeut tillod. Blev hentet og bragt, cyklede utallige
kilometer på en motionscykel, brugte timevis i en gangbarre (I ved, den slags
man ellers kun ser i film, når folk på mirakuløs skal lære at gå igen efter en
ulykke), trænede styrke og stabilitet og vendte mig langsomt af med dårlige
vaner. Dårlige vaner som at kigge ned på hvert et skridt jeg tog for at være
sikker på, at jeg placerede foden rigtigt og at jeg ikke trådte på noget, der
bare var det mindste ujævnt - med det resultat, at jeg absolut intet så af
verden omkring mig. Jeg kunne ikke multitaske - hvis jeg gik, så gik jeg og
koncentrerede mig om dét. Hvis jeg så skulle orientere mig, så stod jeg stille
og kiggede op for at finde et husnummer eller hvad jeg nu skulle se. <o:p></o:p></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div align="center" class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/--PP8FGDBlxk/WIUcyN5wm1I/AAAAAAAAHhU/JAzltrALXd4O_uyjoKUSapD_jJI5IPN5QCEw/s1600/IMG_4742.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><img border="0" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/--PP8FGDBlxk/WIUcyN5wm1I/AAAAAAAAHhU/JAzltrALXd4O_uyjoKUSapD_jJI5IPN5QCEw/s320/IMG_4742.JPG" width="320" /></span></a></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: xx-small;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-rBtZEesfd1U/WIM6WWU_h0I/AAAAAAAAHgo/xe9i8n9gjjwGrea43BUiiV_7GsO-BMGnwCLcB/s1600/IMG_3878.JPG" imageanchor="1"><span style="text-decoration: none;"></span></a><br /></span>
<span style="font-size: xx-small;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-nhsTuJifn9Q/WIM6XHFT2CI/AAAAAAAAHg0/OEXx6Rua5h8E6ejjV4RbYKxt3aKR4j-fwCLcB/s1600/IMG_4115.JPG" imageanchor="1"><span style="text-decoration: none;"></span></a>
</span></span><br />
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"></a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">I al den tid jeg
gik med krykker kom jeg kun meget kort omkring, men langsomt begyndte det at
føles som om, at jeg fik livet tilbage. Det lyder måske overdramatisk, men fra
januar til engang langt ind i foråret, kom jeg ingen steder. Min verden var min
seng, min sofa, mit toilet, en sjælden gang imellem min terrasse, en flex-taxa,
min fysioterapeut og nogle gange mine forældres hus. Min telefon, min iPad, min
malebog. Og en helt masse spørgsmål om, om jeg da ikke bare snart skulle smide
de der krykker og lære at gå uden. "<i>Jamen, hvor længe skal du da gå med
krykker?"<span class="apple-converted-space"> </span></i>Tja, indtil jeg
kan gå uden, måtte jeg svare, mens frustrationerne buldrede indeni. For selvom
spørgsmålene sikkert var godt ment, så havde jeg lyst til at råbe tilbage, at
der da for pokker ikke var noget i den her verden, jeg hellere ville end at gå
igen uden de forbandede krykker. Der var ikke noget jeg hellere ville end at gå
i Brugsen og handle, end at lave mad, end at hente Gry, end at gå ud med
skraldespanden, end at gå på legepladsen eller en tur på Strøget. En enkelt
gang sagde jeg det også højt - til manden fra sygedagpengekontoret, som
heldigvis for det meste var meget tålmodig og forstående, men som jo også hele
tiden skulle sikre sig, om jeg var syg nok til hans system og om jeg snart var
rask nok til at være i et andet. Hele mødet med dét system er bare ikke særlig
rart, for at gøre den side af historien meget kort. <o:p></o:p></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Undervejs har det
været en stor udfordring, at selvom alle kunne se, at jeg ikke kunne gå særlig
godt, så følte jeg, at det var langt de færreste, der forstod, hvad det rent
faktisk betød. Måske havde det også en masse at gøre med, at jeg havde enormt
dårlig samvittighed over ikke at være hurtigere til at blive bedre og over at
det stod så skidt til, men jeg følte i hvert fald, at der ofte var nogle, som
satte spørgsmålstegn ved, hvorfor det tog mig så lang tid at komme ordentlig
tilbage på fødderne. Jeg kæmpede med alt jeg havde i mig og hver gang jeg havde
konsultation med min fysioterapeut roste hun mig for mine store fremskridt. Hun
fortalte mig faktisk på et tidspunkt, at det langt fra var alle, der startede
hvor jeg gjorde, der kom så langt så hurtigt som jeg gjorde. Jeg kunne have
brudt sammen i armene på hende og jeg fældede nok også en tåre (som jeg gjorde
under hver eneste konsultation... #tudeprinsesse), fordi det gav mig et kort på
hånden, når jeg blev mødt med tvivl. Spørgsmålene var nok aldrig ment som en
anklage, men det føltes som om der blev sat spørgsmålstegn ved min indsats og
det føltes som en mavepuster hver gang. Jeg tror ikke, at man helt kan forstå,
hvordan det føles, hvis man ikke har prøvet det selv - men tro mig, jeg mener
det bogstaveligt, når jeg siger, at jeg lærte at gå helt forfra, for jeg havde
fuldstændig glemt, hvordan man gør det. <o:p></o:p></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Men altså -
gangbarren blev min bedste ven (og frosne ærter, når jeg kom hjem) i min kamp
for at lære at gå helt forfra. Og jeg blev lykkelig hver gang jeg kunne noget,
som jeg ikke kunne sidst. Som at gå et rigtigt skridt - sådan hvor den ene fod
kommer foran den anden. Som et stå på ét ben. Som at kunne flytte en klud med
venstre ben (fordi det betyder, at man har vægten på højre). Som at kunne tage
et skridt og kun have én hånd på barren imens. For til sidst at slippe helt og
kun gå indeni den for en sikkerheds skyld. Og når jeg ikke var hos min
fysioterapeut målte jeg fremskridtene i, hvor mange gange jeg havde gået fra
stuen og ud i køkkenet. Og om det var med to eller én krykke. Og senere om det
var med én eller slet ingen krykke. Jeg gik fra den ene ende af lejligheden til
den anden for at træne gang herhjemme også og i starten kunne et par gange frem
og tilbage føles som en hel dag i Londons gader, sådan målt i ømhed
bagefter. <o:p></o:p></span></div>
<div style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="font-size: xx-small;"><br /></span>
</span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-RXLbIUVBRMM/WIUcxaF8hJI/AAAAAAAAHhI/hnzYVXoAkg8psDVuq32_IEfOFT6xkZJ2wCEw/s1600/IMG_3876.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><img border="0" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-RXLbIUVBRMM/WIUcxaF8hJI/AAAAAAAAHhI/hnzYVXoAkg8psDVuq32_IEfOFT6xkZJ2wCEw/s320/IMG_3876.JPG" width="320" /></span></a></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
</div>
<div align="center" class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Og sådan gik det langsomt fremad. En dag i juni afleverede vi
krykkerne og andre hjælpemidler på hjælpemiddelcentralen og det føltes som en
enorm sejr. Ironisk nok var det den samme dag, som vi blev slået hjem i Ludo
endnu engang, fordi min kæreste blev fritstillet fra sit job. På mange måder
ser vi nu på 2016 som sådan et år, der forsøgte at fortælle os lidt om, hvad vi
gerne vil have i vores liv. Ikke flere brækkede ankler, tak. Men mere nærvær,
kvalitetstid, taknemmelighed, uendelig kærlighed, gåpåmod og tro på at tingene
løser sig. <o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">I dag er det lige præcist et år siden, at det skete - og for et år
siden var jeg vist lige blevet indlogeret på en stue med hende min medpatient,
der snakkede i telefon hele tiden og havde skænderier med sine besøgende. I det
sidste år, har jeg tænkt meget over ironien i, at vi går rundt og er enige om,
at "et brækket ben kan alle jo se - og det gror jo bare sammen igen",
når vi taler om og sammenligner med usynlige lidelser. Jeg er ikke ude på at
lave en sammenligning overhovedet, for det giver ikke ret meget mening at
gradbøje livskriser på andet end personlige skalaer. Jeg kan bare hilse og
sige, at selvom mit brud er groet sammen, så var der ikke meget
"bare" over resten af forløbet. Jeg har været frustreret og ulykkelig
i alle celler af min krop, men også håbefuld og stædig. Jeg har følt mig alene
med fornemmelsen af en krop, der ikke duede og bange, når jeg blev i tvivl om,
om den nogensinde kom til at virke igen. Mit humør har rutsjet rundt på en
skala mellem fuldstændigt opgivende og overbevist om, at alting nok skulle
gå. <o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">En sommerdag græd jeg på vej hjem i bilen fra en helt vidunderlig
dag. Jeg havde taget eneret over at gå med klapvognen som ekstra støtte, men
bortset fra det havde jeg lige klaret en hel dag i Givskud Zoo og jeg husker,
at jeg sagde til min kæreste, at det føltes som om, at jeg lige havde fået mit
liv tilbage. Også selvom jeg var fuldstændig brugt og ikke ville kunne gå et
skridt mere og nok heller ikke kunne gå ret meget dagen efter. <o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-f8J9Hyp18wA/WIUcyCJ9F-I/AAAAAAAAHhQ/G8ZsIwRVAh4LFL6BiaCu2ssFxzfiYAlHQCEw/s1600/IMG_4115.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-f8J9Hyp18wA/WIUcyCJ9F-I/AAAAAAAAHhQ/G8ZsIwRVAh4LFL6BiaCu2ssFxzfiYAlHQCEw/s320/IMG_4115.JPG" width="320" /></span></a></div>
<div class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=2648981499446286987" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"></a></span></div>
<div class="" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">Og nu? Jeg går. Og jeg går sådan set meget godt. Jeg er stadig
nødt til at tænke meget over, at jeg ikke går for meget i løbet af en dag, hvis
jeg vil være noget værd hele dagen - for min ankel hæver stadig op, bliver øm
og får mig til at halte, når den bliver træt. Jeg får stadig vild hjertebanken,
hvis min fod lander på noget, der udfordrer min stabilitet. Men hey; jeg går.
Og selvom lægen dengang fortalte mig, at jeg nok skulle komme op at gå igen, så
føles det altså ikke helt som en selvfølge. Og vigtigst af alt: jeg kan gå i
Brugsen og jeg kan lave mad. Jeg kan gå en tur på Strøget eller i skoven. Og
jeg kan hente Gry i vuggestuen og tage hende med på legepladsen (så længe hun
ikke beslutter sig for at løbe væk - så har jeg ikke en chance). Og så passer
jeg ekstra på, når jeg kører i bus. <o:p></o:p></span></div>
<div align="center" class="separator" style="margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: center;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-_G2d-nNqK0U/WIM6WTg6BkI/AAAAAAAAHgs/2wGcUbDGXE0FXfWufrjaE1-r0N2NYsqKACLcB/s1600/IMG_3974.JPG" imageanchor="1"><span style="text-decoration: none;"><!--[if gte vml 1]><v:shape id="Billede_x0020_4"
o:spid="_x0000_i1025" type="#_x0000_t75" alt="https://4.bp.blogspot.com/-_G2d-nNqK0U/WIM6WTg6BkI/AAAAAAAAHgs/2wGcUbDGXE0FXfWufrjaE1-r0N2NYsqKACLcB/s320/IMG_3974.JPG"
href="https://4.bp.blogspot.com/-_G2d-nNqK0U/WIM6WTg6BkI/AAAAAAAAHgs/2wGcUbDGXE0FXfWufrjaE1-r0N2NYsqKACLcB/s1600/IMG_3974.JPG"
style='width:240pt;height:240pt;visibility:visible;mso-wrap-style:square'
o:button="t">
<v:imagedata src="file:///C:\Users\Malene\AppData\Local\Temp\msohtmlclip1\01\clip_image004.jpg"
o:title="IMG_3974"/>
</v:shape><![endif]--><!--[if !vml]--><!--[endif]--></span></a><span style="font-size: 13.5pt;"><o:p></o:p></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal">
<div style="text-align: justify;">
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;"><b><i><br /></i></b>
<b><i>English:</i></b></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif; font-size: xx-small;">This is the last chapter in my story about my ankle. For now I'm just gonna leave it in Danish, since it will take me some time to translate it. If you wish to read it in English though, PLEASE let me know. I would be happy to translate it for you - I just don't want to spend time doing it if no one cares to read it anyway. I hope that's okay and that you don't feel left out. Just say the word and I'll translate it as quickly as possible. </span></i></div>
</div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-59544658952050728652017-01-20T14:47:00.001+01:002017-01-20T14:47:18.751+01:00When your legs don't work - Part 3<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-FtT9I2zMisc/WIC_-G9Y0lI/AAAAAAAAHgQ/Ec4QiGx6UcMUCPdPqbOtHcKrtavANhjsgCLcB/s1600/IMG_4089.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-FtT9I2zMisc/WIC_-G9Y0lI/AAAAAAAAHgQ/Ec4QiGx6UcMUCPdPqbOtHcKrtavANhjsgCLcB/s320/IMG_4089.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Det er efterhånden længe siden, at jeg har skrevet et kapitel til min historie om den "kære" ankel. Måske er det fordi jeg pludselig fik travlt med julerier eller måske begyndte historien bare at komme til et punkt, hvor det gjorde ondt at fortælle den. Forstå mig ret; hele historien gør ondt og selvom det lyder lidt blødsøden (og ja, jeg har også nemt til tårer, men lad nu det ligge), så har jeg grædt nogle tårer imens denne føljeton er blevet til. Til gengæld har jeg også kunnet mærke, at jeg er blevet mere afklaret med situationen og forløbet for hvert kapitel, så jeg er slet ikke i tvivl om, at netop nu er et godt tidspunkt at forfatte tredje kapitel på. Du kan læse <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/10/when-your-legs-dont-work-part-1.html">første afsnit lige her</a> og <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/11/when-your-legs-dont-work-part-2.html">andet afsnit her. </a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
2016 skulle have været sådan et år med fart over feltet. Jeg startede, som I måske ved, i praktik og jeg havde store forventninger til de otte uger og var sikker på, at 2016 blev året, hvor jeg fik et arbejde og hvor der kom til at ske alt muligt godt og spændende for vores lille familie. Og sådan blev det jo så ikke, for begivenheder som denne sætter bare alting ud af kurs. Pludselig sygdom slår puslespillet i stykker og tvinger os til at genoverveje, hvor livet så skal hen. Og 2016 kom i hvert fald ikke derhen, hvor jeg havde forventet. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Da de seks uger med ROM-walkeren lakkede mod enden, så glædede jeg mig helt afsindigt til at få mit liv tilbage. Jeg vidste godt, at genoptræningen nok ville blive en hård omgang, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvordan det så rent faktisk blev. Midt i al glæden havde jeg dog også søvnløse nætter. Dels på grund af bekymringer om, hvordan sådan et genoptræningsforløb ville være - det googlede jeg internettet tyndt for at finde svar på og sagen er jo den, at det er så individuelt, at ingen alligevel havde kunnet svare mig. Og dels på grund af overvældende smerter, som faktisk betød, at jeg endnu engang måtte ty til morfinlignende piller for at kunne holde ud at være til. Jeg havde ellers trappet ud af morfinen i starten af forløbet, men nu havde jeg så voldsomme smerter, at jeg slet ikke kunne finde ro, hvis ikke jeg tog det stærkeste vi havde i huset. Og de smerter bekymrede mig virkelig, for hvis alt var som det skulle være, så burde det vel ikke gøre så ondt nu?<br />
<br />
Derfor blev jeg da også temmelig lettet, da lægen på sygehuset sagde god for at jeg nu skulle have støvlen af. Røntgenbillederne så fine ud, omend der var lidt slørede tilstande i ledet, som umiddelbart skyldtes den måde, min fod havde siddet fikseret i støvlen på. Det var nemlig ikke helt efter bogen og har været med til at gøre mine sener i benet alt for stramme. Til at begynde med kunne jeg overhovedet ikke stå på flad fod, uanset hvor meget jeg så forsøgte. Og jeg husker tydeligt fornemmelsen af, at forbindelsen mellem hoved og fod var sat ud af spil. Til konsultationen på sygehuset bad lægen mig om at vrikke med foden og jeg kiggede intenst på den og gentog "vip, vip, vip" inde i hovedet - intet skete. Måske lige pånær et lille vrik med tæerne. Og selv mens lægen pressede på kunne min fod ikke bevæge sig mere end 20 grader.<br />
<br />
De næste uger gik derfor med at få noget bevægelse tilbage i ledet og vænne benet til belastning igen. Jeg tvang foden til at bevæge sig i nye vinkler ved at placere et bælte under foden og trække-trække-trække indtil jeg ikke kunne holde til mere og jeg glemte kun i få øjeblikke ad gangen at have gang i rotationer i ankelledet eller at vrikke med tæerne eller at strække akillessenen eller træne vægtoverførsel. Og der gik altså lige noget tid før jeg stoppede med de lunkne madpakker, som jeg ellers havde drømt sådan om at få lov til at slippe for. Og der gik endnu længere tid før jeg kunne gå på legepladsen med Gry igen.<br />
<br />
Det absolut mærkeligste ved det her forløb har været oplevelsen af, at mit hoved fuldstændig havde glemt, at det havde to ben, som det kunne kommunikere med. Der var kun ét. Det er enormt svært at forklare og lyder sikkert virkelig mærkeligt - men det føltes vitterligt som om mit hoved havde glemt at højre ben eksisterede og kunne bruges til noget. Bogstaveligt talt. Ikke nok med, at højre ben gjorde ondt, var svagt og mest af alt lignede overkogt spaghetti med fiskeskæl, der skallede af (lækkert billede, ikke? Seriøst, jeg bruge så sindsygt meget bodylotion og fodcreme efterfølgende) og at jeg var ret usikker på krykkerne som udgangspunkt, så kunne jeg simpelthen ikke få mine tanker til at signalere noget som helst ned i mine ben, der handlede om at gå.<br />
<br />
Jeg kunne godt stille min højre fod (som altså er den, der var brækket) på gulvet og forskyde vægt over på det, men uanset hvor højt jeg råbte inde i hovedet på mig selv, at NU skulle jeg f*ndme løfte det forpulede venstre ben og tage et skridt, så skete der bare ingenting. Ingenting.<br />
<br />
Jeg kan huske en dag, hvor min mor og søster fuldstændigt velmenende sagde, at jeg jo bare skulle løfte venstre ben en lille bitte smule nu, for at komme henover et lille uskyldigt dørtrin hjemme hos mine forældre. Det lillebitte dørtrin have vokset sig kæmpe stort inde i mine tanker og eftersom jeg aldrig blev rigtig gode venner med krykkerne heller, så virkede selv et lille hop som et farligt stunt, som jeg ikke var sikker på, at jeg ville slippe godt fra. Så der stod jeg, fuldstændig lammet af frygt på grund af et lillebitte dørtrin, der måske er fem centimeter højt. Og jeg prøvede at overtale venstre ben til lige at stole på, at højre ben kunne holde skansen, mens venstre ben bevægede sig over på den anden side af dørtrinnet - et lille bitte skridt og så havde jeg klaret mig ud af situationen. Et lille bitte skridt, KOM NU! LØFT NU BARE DET BEN! Men der skete ingenting... Altså, lige bortset fra at jeg blev virkelig frustreret.<br />
<br />
Senere har min fysioterapeut fortalt mig, at de voldsomme smerter jeg oplevede lige inden jeg skulle have ROM-walkeren af, sådan set kunne sammenlignes med fantomsmerter. I ved, de smerter som nogle oplever i en kropsdel, som de ikke længere har. Det satte alting i perspektiv for mig. Mit hoved havde simpelthen glemt min fod. Og kan man så bebrejde det venstre ben i ikke at ville rykke sig ud af flækken? Jeg mener - hvis min krop har været helt overbevist om, at hvis jeg løftede dét ben, så havde jeg nul ben tilbage på jorden. Og krykkerne som aldrig blev mine venner, selvfølgelig. Men altså; nul ben. Det kan man jo blive stående på.<br />
<br />
Og der stod jeg så; og lige pludselig fik jeg taget mit sammen til at tage det lille hop henover dørtrinnet med bankende hjerte og vild lettelse over, at der ikke skete noget. Sådan var der jo hele tiden små fremskridt. Tæer, der kunne vippe mere end i går. Et led, der kunne dreje mere. Smerter og hævelser der aftog lidt (for så at komme igen, men altså... alligevel). Bedre bevægelse, mere vægt på benet. Og selvom det meste var små skridt fremad, så var det trods alt stadig små skridt - der gik fremad.<br />
<br />
Jeg husker stadig fornemmelsen af mine "første skridt". Jeg var så stolt og lettet, at jeg begyndte at græde over det og jeg bad straks min kæreste filme det, så jeg kunne sende det til min mor. Når jeg ser videoen nu, så er det en skræmmende reminder om, hvor <i>lidt </i>jeg kunne. Hvis <i>det </i>kunne føles som en overvældende sejr, så siger det alt om, hvor svær den her kamp har været. På videoen tager jeg noget der minder om tre små skridt, men jeg løfter knapt nok foden fra gulvet. Lidt senere i forløbet blev det mit succeskriterium for et skridt; at jeg ikke kunne høre min fod slæbe henover gulvet imens. Og jeg kunne slet ikke stå længe nok på højre fod til, at jeg kunne få venstre fod foran - sådan som almindelige mennesker går. Det ene ben foran det andet. Sådan var det ikke for mig i starten. Det var højre ben foran og så lidt slæben frem med venstre. Højre ben en lille smule frem og så lidt slæben frem med venstre. Og mine to krykker. Og jeg var så stolt og overvældet og lettet, for det smagte lidt af, at jeg nok skulle lære det igen. For selvom det var det første jeg fik at vide efter min operation; <i>"Dig skal vi nok få op at gå igen!" </i>og selvom jeg mindede mig selv om de ord hver dag, så gik der ikke mange dage, hvor jeg ikke spurgte min kæreste og mig selv: <i>Men hvad nu hvis jeg ikke kommer til at gå (ordentligt) igen? </i>På daværende tidspunkt virkede det virkelig ikke som en selvfølge. </div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Videoen skal jeg nok dele med jer på Instagram (@malenefl), hvis I har lyst til at se en lille smule af, hvordan den slags stolthed og kamp ser ud. Jeg har et helt genoptræningsforløb, jeg kunne fortælle jer om - og lidt om hvor jeg er i dag, men jeg tænker, at det måske lige skal vente til et sidste indlæg. Hvem ved, måske kan jeg nå at skrive det til på søndag, hvor det er præcist et år siden, at jeg væltede i den dér bus. Nu vil jeg nemlig hoppe ud i det smukke januarvejr - hente min Gry i vuggestuen og måske tage hende med på legepladsen på vej hjem. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>This is the third chapter in my story about my ankle. For now I'm just gonna leave it in Danish, since it will take me some time to translate it. If you wish to read it in English though, PLEASE let me know. I would be happy to translate it for you - I just don't want to spend time doing it if no one cares to read it anyway. I hope that's okay and that you don't feel left out. Just say the word and I'll translate it as quickly as possible. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-j3Ng2QzSwrU/WIC_-MnI1HI/AAAAAAAAHgM/l90kE2eATgAkN2lRgjlTXTvWHxBNWHd4QCLcB/s1600/IMG_2947.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-j3Ng2QzSwrU/WIC_-MnI1HI/AAAAAAAAHgM/l90kE2eATgAkN2lRgjlTXTvWHxBNWHd4QCLcB/s320/IMG_2947.JPG" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Seriøst - det her billede er taget første gang jeg tog sko på efter ROM-walkeren kom af.<br />Det tog mig mere end 10 minutter at få den på den dårlige fod! </td></tr>
</tbody></table>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-64434153339649849462017-01-18T14:49:00.004+01:002017-01-18T14:49:59.074+01:00Zizzi.dk fylder fem år!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-JnPu4aeRIX8/WH9w6O8LMWI/AAAAAAAAHf8/RQbgs7P7DzkW2Y6JB4O7I1it0LFPHKIgwCLcB/s1600/fri%2Bfragt%2Bzizzi.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-JnPu4aeRIX8/WH9w6O8LMWI/AAAAAAAAHf8/RQbgs7P7DzkW2Y6JB4O7I1it0LFPHKIgwCLcB/s400/fri%2Bfragt%2Bzizzi.png" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg ved udmærket godt, at jeg burde holde mig til at kigge udsalgskategorierne her i januar, men nøj, hvor er det svært ikke at føle sig draget af alle de forårslækre nyheder. Det kender vi vel allesammen, ikke? Jeg håber i hvert fald, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Jeg er så dårlig til at shoppe udsalg, for jeg længes efter blødere farver, lettere materialer og nærmest sommerlige snit, når vi når hertil og jeg bliver så træt af at mørket, at jeg prøver at snyde mig selv ved at lukke lidt forår ind. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg ville såmænd bare lige tippe om, at <a href="http://zizzi.dk/">Zizzi.dk</a> - en af mine yndlings webshops og faste brands i skabet - fylder fem år i dag. De fejrer det nemlig med fri fragt og det kan næsten altid få mig til at overveje et indkøb en ekstra gang. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker simpelthen bare, når jeg kan undgå den udgift. Hvis nu jeg skulle smutte forbi Zizzi, så skulle det i denne omgang være for at finde det perfekte outfit til en barnedåb, vi skal til om et par uger. Jeg er fuldstændig på bar bund, men til gengæld har jeg selvfølgelig også et fuldt skab, så mon ikke det løser sig. Men altså... Derfor kan man jo godt overveje en af de tre smukke løsninger ovenfor, ikke? Ja, der er altså intet nyt under solen - jeg elsker stadig blomster og kjoler i kombination. </div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-74335292356942905202017-01-16T15:20:00.002+01:002017-01-16T15:24:45.796+01:002017<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-IYmvcGm8lDk/WHzQuiKlV5I/AAAAAAAAHfE/6ktSIVFyBtY/s640/blogger-image--209648704.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="283" src="https://lh3.googleusercontent.com/-IYmvcGm8lDk/WHzQuiKlV5I/AAAAAAAAHfE/6ktSIVFyBtY/s400/blogger-image--209648704.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Set i forhold til 2016, så tror jeg faktisk ikke 2017 behøver at anstrenge sig særligt meget for at blive et mere lykkebringende år, men derfor kan man jo alligevel godt tage sig selv i at håbe, at det nye år kommer med gode intentioner. De sidste år af mit liv har om noget lært mig, at man aldrig ved, hvad livet bringer - af godt og af ondt. Der er ikke ret meget andet for end at lære noget af de lektier, man skal lære og så tro lidt på, at der nok gemmer sig en mening med det hele et sted og at det hele til sidst går op i en højere enhed. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Det er mange, mange år siden, at jeg har haft nytårsforsætter, sådan rigtigt. I år er sådan set ingen undtagelse, men på en måde er der alligevel sneget sig et par stykker - indtil videre er de nok sådan lidt usagte, men ikke desto mindre er de meget vigtige. I 2017 vil jeg være <i>bedre. </i>Jeg vil være gladere, stærkere, mere optimistisk, mere nærværende. 2016 var lidt ude af mine egne hænder, det er 2017 ikke. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg vil have tid til de ting, som gør mig rigtig glad og jeg vil genfinde troen på mig selv. 2016 var sådan et år, hvor jeg kørte helt i stand by på mange måder. Jeg mistede fornemmelsen af min krop og glemte nok også, hvordan jeg elsker den. Den følelse vil jeg genfinde. Den følelse <i>skal </i>genfinde. Det slog mig for alvor en dag, hvor jeg på instagram så et opslag, der sagde noget i stil med:</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b>Hvis du skal have et nytårsforsæt, der handler om din krop, </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b>vil du så ikke love mig, at det handler om</b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b>at elske den. </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg har arbejdet med min selvkærlighed længe - og lige som så meget andet, så er det fuldstændig naturligt, at det går lidt op og ned. På det seneste er det desværre bare gået rigtig meget ned for mit vedkommende. Når jeg kigger på det år, jeg har været igennem, så er det vel egentlig ikke så mærkeligt, at jeg er kørt lidt ned i energiniveau - og det går altså ud over mit humør og hvordan jeg går rundt og har det med mig selv. Jeg kigger mig i spejlet hver dag og hvor jeg før smilede og sagde, "hey, smukke - ha' en dejlig dag", så har jeg på det seneste nok nærmere bare peget på alle de steder, som jeg ikke er tilfreds med. Og når man hele tiden peger på det, så er det til sidst det eneste man ser. Det er en ond spiral. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Midt i alt det, så glemmer jeg, hvad jeg i stedet har haft travlt med. For det er klart, at når man står overfor større og mere akutte situationer, så er der ikke tid til at arbejde med selvværd og -kærlighed. Når har glemt hvordan man går og skal lære det forfra - sådan helt bogstaveligt, så er det ikke så mærkeligt at noget andet må falde i baggrunden. Men heldigvis kan det bygges op igen - det jeg slet ikke i tvivl om. Så mit vigtigste nytårsforsæt i 2017:</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b>Elsk din krop (igen)</b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Det er muligvis nemmere sagt end gjort, men jeg starter lige med at huske mig selv på, at den krop virkelig er sej. Det er den altså. Det kan godt være, den ikke passer ind i idealbilledet af en kvindekrop, men den er sej. Den er smuk og den har båret og givet liv, den giver næring og tryghed til en smuk unge, den er det tryggeste sted min datter kender, den har kæmpet en lang kamp - og vundet den! Den fortjener at blive elsket, så det gør jeg nu. Et skridt af gangen, ikke? </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b>Har du mon et nytårsforsæt? </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<b><br /></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>A new year almost always makes me think about what I want to do with it. 2016 really wasn't my year, but I'll try my best to make 2017 a better year! Looking back at 2016 I realize I couldn't do much to change how it all worked out. Right now I'm not in a great place when it comes to loving myself and my body for what it is, but I really want to change that in 2017, so that's kind off a resulution for me. To love my body (again). It's sometimes easier said than done but I try to remember my self that my body is awesome and worthy of love. After all, it's beautiful and it carried life, it's the safest place my daughter knows and it has fought a battle during the last year - and it actually won. So I'm going to love it again. One step at a time, right? </i></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-42195171647735177412017-01-05T12:11:00.003+01:002017-01-16T14:39:37.973+01:00Min nytårsdessert<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://lh3.googleusercontent.com/-q8EkewBLKsM/WG4XWOgbWHI/AAAAAAAAHew/VfytNbj_Pmg/s640/blogger-image-963737577.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://lh3.googleusercontent.com/-q8EkewBLKsM/WG4XWOgbWHI/AAAAAAAAHew/VfytNbj_Pmg/s400/blogger-image-963737577.jpg" width="265" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Vi kender den allesammen, ikke? Smagen af nostalgi. De der bløde boller, der smager af børnefødselsdag, Den der gryderet, der smager af en tur på Camden Market i London. Chokoladen, der smager af fredag aften og Disney sjov. Eller de der chips, der smager af en ungdomsudveksling i Rusland. Okay, det sidste eksempel er måske lige lovligt specifikt - men jeg kan fortælle jer, at alt der smager lidt af dild (okay, og vodka....) sender mig direkte tilbage til Rusland, hvor jeg var et par gange for omkring 10 år siden (og så behøver vi ikke snakke ret meget mere om, at der er gået så mange år og at jeg ikke rigtigt føler, at jeg er gammel nok til at noget som helst kan være "for 10 år siden". Bortset fra:) </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Den her kage har samme virkning på mig, bortset fra at den ikke sender mig tilbage til Rusland. Den smager nemlig slet ikke af dild - og heldigvis for det! Den sender mig dog også cirka 10 år tilbage i tiden og den smager fuldstændig af latterkramper, venindesladder og gennemført hygge på en café, der desværre for længst er lukket. Den minder mig om min gruppe af sammentømrede gymnasieveninder, som jeg er så heldig stadig at have i mit liv, omend vi ser hinanden alt for sjældent, fordi vores liv har spredt os lidt for alle vinde. Jeg har serveret kagen til nytårsaften de sidste to år, men den kan bruges til absolut alle anledninger, hvor chokolade passer ind (og hvornår gør det ikke det?). Den kræver bare en fryser, så den er ikke så oplagt at tage med på skovtur. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Udover nostalgi og dejlige minder, så smager kagen først og fremmest af chokolade. Rigtig meget chokolade. Den har en sej og lækker browniebund og derefter to lækre, bløde og kolde lag chokoladecreme eller -mousse om man vil. Og det bedste af det hele er: den er ikke specielt svær at lave, den kræver bare lige at man har planlagt den i god tid inden veninderne kommer forbi. Som med alle andre chokoladekager har den nemlig bedst af at sætte sig natten over - men det giver sådan set sig selv; alle lagene skal nemlig fryses hver for sig, så du skal svinge piskeriset og træbenet i køkkenet hele tre gange for at nå i hus med kagen. Men tro mig; den er det værd! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Opskriften her giver sådan cirka 10 stykker kage. Mængderne er lidt skæve og det skyldes, at den opskrift, som jeg tager udgangspunkt i oprindeligt er lavet til 30 personer. Den opskrift har jeg tilpasset, så den passer til min springform og min fryser. Opskriften kommer her:</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>Ingredienser: </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
133 gram god mørk chokolade</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
66,5 gram god hvid chokolade</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
175 gram smør</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
1½ dl. pasteuriserede æggehvider</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
1½ dl. pasteuriserede æggeblommer </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
210 gram sukker </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>1. lag: Browniebund</b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Smelt 66,5 gram mørk chokolade med 66,5 gram smør. Jeg gør det bare i en lille gryde, men vær obs på, at det ikke får for meget varme. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Pisk ½ dl. æggehvider (det svarer til en bøtte - smart, ikke?) med 16,5 gram sukker indtil blandingen er blevet stiv. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Pisk ½ dl. æggeblommer (svarer igen til en bøtte) med 66,5 gram sukker indtil blandingen er luftig.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Vend herefter de piskede æggeblommer ned i chokolade/smør-blandingen. Vend til sidst de stive æggehvider i. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Hæld blandingen i en smurt springform og bag den ved 180 grader (ikke varmluft) i 15 minutter. (Jeg har brugt forskellige størrelser og den eneste forskel er at bunden skal bages enten lidt mere eller lidt mindre - men prøv dig frem, det kan vist ikke gå helt galt)</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Når bunden og springformen er kølet lidt af stilles den i fryseren. Og når den er kold kan du begynde på:<i> </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>2. lag: Hvid chokolademousse </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Smelt 66,5 gram hvid chokolade med 42 gram smør. Især med den hvide chokolade er det vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er for meget varme - så bliver den nemlig grynet og skiller i værste fald. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Pisk ½ dl. æggehvider med 16,5 gram sukker indtil blandingen er stiv. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Pisk ½ dl. æggeblommer med 66,5 gram sukker indtil blandingen er luftig. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Vend de piskede æggeblommer ned i chokolade/smør-blandingen. Vend til sidst de stive æggehvider i. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Hent springformen i fryseren og hæld moussen direkte ovenpå browniebunden. Dette lag skal ikke bages, så du stiller bare din springform direkte tilbage i fryseren og venter indtil laget er frossent - så skal du nemlig igang med.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>3. lag: Mørk chokolademousse</b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Fuldstændig samme fremgang og samme mængder som i første lag, så tag et kig derop. Den eneste forskel er dog ret vigtig: Dette lag skal heller ikke bages! Så når du er færdig med at blande alle tingene sammen, så hælder du bare moussen ovenpå det hvide lag og stiller den tilbage i fryseren. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Når det sidste lag er frossent, så er kagen klar til at blive serveret. Den skal serveres frossen og jeg kan anbefale at servere noget lækkert, frisk frugt til, for selvom chokolade er lækkert med lækkert på, så kan det godt blive en anelse tungt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
God fornøjelse! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><u>English:</u></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>This is the recipe for the best chocolate cake I know. It reminds me of fun nights with my girls in my hometown 10 years ago. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>As promised I would translate the recipe if anyone wanted it - and since it's a wonderful chocolate cake of course someone did! So here it goes - I'll do my best to get all the terms right. Feel free to ask me if you have any questions. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><b>You'll need:</b></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>133 gr. dark chocolate</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>66.5 gr. white chocolate </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>175 gr. butter </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>1½ dl. pasteurized egg whites </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>1½ dl. pasteurized egg yolk </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>210 gr. sugar </i></div>
<div>
<i><br /></i></div>
<div>
<b><i>The first layer - brownie:</i></b></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Melt 66,5 gr. dark chocolate with 66,5 gr. butter. I just do it in a small pot but look after it so it doesn't get too much heat. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Whip ½ dl. egg whites with 16,5 gr. sugar until it's become stiff . </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Then you whip ½ dl. egg yolk in another bowl with 66,5 g. sugar. Softly whip the egg yolk and sugar mixture into the butter and chocolate - after that you add the stiff egg whites, also very softly. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Bake it in a springform tin for 15 minutes at 180 celsius. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>When it's baked and slightly cooled off you put the cake into your freezer. When it's frozen you can start with the next layer:</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>Second layer - white chocolate mousse </i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Melt 66,5 g. white chocolate and 42 grams sugar. Make sure it doesn't get too much heat! White chocolate really doesn't like it. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Whip ½ dl. egg whites with 16,5 gr. sugar until it's become stiff . </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Then you whip ½ dl. egg yolk in another bowl with 66,5 g. sugar. Softly whip the egg yolk and sugar mixture into the butter and chocolate - after that you add the stiff egg whites, also very softly. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Go get the brownie in your freezer and put the white chocolate mousse on top of it. This layer isn't going into the oven, so just put your springform right back into your freezer. When it's frozen you can make the last layer of this cake: </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><b>Third layer:</b></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>It's exactly the same as the first layer - with one exception that is pretty important: don't bake it! Just put it back into the freezer and wait patiently until it's frozen. Now you can eat it! Serve it straight out of the freezer. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Enjoy! </i></div>
</div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-58742988295774618582016-12-31T15:13:00.001+01:002016-12-31T15:13:13.521+01:00Last day of 2016<br><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-8YCprLn8OT4/WGe8-Jad55I/AAAAAAAAHeg/EPPiZ3We1Oc/s640/blogger-image-635824407.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://lh3.googleusercontent.com/-8YCprLn8OT4/WGe8-Jad55I/AAAAAAAAHeg/EPPiZ3We1Oc/s640/blogger-image-635824407.jpg"></a></div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Hej venner! Godt nytår! </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">2016 synger snart på sidste vers og sikke et år det har været. Jeg er sikker på, at det ikke bliver et år, jeg kigger tilbage på og tænker: "Det har sørme potentiale til at blive et favoritår!" for selvom der også gemmer sig masser af fine og dyrebare minder i året, så er jeg altså også temmelig klar til at begive mig ind i 2017 og vinke farvel til det her år, for hold nu lige op, hvor har det været åndssvagt hårdt. </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Jeg ligger i skrivende stund med benet over hjertehøjde for at få min ankel til at blive nogenlunde normal i størrelse efter en dag i køkkenet med kransekage i ovnen og de sidste detaljer til desserten. Om lidt skal jeg lave vores klassiske nytårsmenu og jeg ville foretrække at kunne stå på mine ben imens OG kunne have en god aften bagefter også. Så her ligger jeg, men kun et par minutter endnu. </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Inden køkkentjansen vil jeg trække i noget glimmer, male mine læber røde, sætte mit hår - for selvom jeg bare skal have en helt stille aften med min kæreste, vores datter og min far, så er det jo trods alt kun nytår en gang om året. </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">2016 har været et år, der har været så overvældende for mig og min lille familie, at det næsten er urimeligt. Mange ting kunne have gået værre, men vi har taget vores bid af lorten, skulle jeg hilse og sige. En brækket ankel sendte os i frit fald og selvom vi har lært meget om os selv, så ville jeg stadig ønske vi kunne gøre det om (jeg mangler stadig kapitler om den tur - men det kommer på et senere tidspunkt). Pludselig stod ikke kun jeg uden job - det gjorde vi begge og i en periode var det svært at se, hvordan 2016 skulle nå at vise sig fra en nogenlunde side. Men min kæreste har fået et nyt job på en dejlig arbejdsplads og det tegner til et spændende 2017. Jeg krydser i hvert fald fingre alt hvad jeg kan for, at det næste år gemmer på en helt masse gode ting for os. </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Når det så er sagt, så smiler jeg også over gode minder. I sommers sang jeg i kirken til en vidunderlig kærlighedsfesr og det var en kæmpe ære. Vi har været på hyggelige udflugter som familie og jeg elsker at Gry er i den alder, hvor hun gider kigge på dyr i timevis og gider male billeder med mig. Vi har været på kort kæresteferie i Hamburg og alt muligt andet godt - og sådan er det jo heldigvis næsten altid; 2016 var ikke vores år, men det var okay alligevel. Vi står her stadig. Og jeg går igen! </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Og I skal have tak. Tak for at følge med her og på Instagram. For støtte og medfølelse og søde kommentarer. Det betyder så meget. </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Så tak. Og godt nytår. Pas på hinanden derude! </div>Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-65353953807119075632016-11-11T16:45:00.001+01:002016-11-11T16:45:05.511+01:00OOTD: Busy weeksDe sidste ni uger har været så travle - så nu udnytter jeg en bustur midt i solnedgangen til at skrive om stort og småt til jer - og ikke mindst om en virkelig pæn skjorte fra Zizzi! <div><br></div><div>Jeg var temmelig bekymret for, hvordan det skulle gå med mig og min ankel, når jeg pludselig blev kastet ud i en hverdag uden mulighed for at hvile benet i løbet af dagen. Og det var da også hårdt i starten, men undervejs har jeg lagt mindre mærke til, at anklen bliver øm, at jeg halter meget mindre - og at jeg generelt bare føler mig meget bedre klædt på til en rigtig hverdag. At kaste mig ud i et nyt projekt uden at føle mig helt klar har nok været det bedste jeg kunne gøre - og jeg har lært så meget. Om mig selv og mine drømme, om andre - og selvfølgelig også om det projekt og de temaer, vi har arbejdet med. </div><div><br></div><div>Nu er forløbet snart færdigt og jeg planlægger så småt, hvad jeg vil have på til vores endelige præsentation. Jeg regner med at det bliver denne smukke skjorte fra Zizzi, selvom jeg også gerne lige vil have den på til barnedåb i weekenden. Jeg er helt forgabt i det smukke og elegante print og jeg kunne simpelthen ikke lade den hænge i butikken. <br><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><br><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-CnmqpB-VRO4/WCXngJ_vTLI/AAAAAAAAHdA/qaTVNGx_cOw/s640/blogger-image--381928357.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://lh3.googleusercontent.com/-CnmqpB-VRO4/WCXngJ_vTLI/AAAAAAAAHdA/qaTVNGx_cOw/s640/blogger-image--381928357.jpg"></a></div><br><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-7BMMRT9_phk/WCXndicTcqI/AAAAAAAAHc8/syqvgOu5Eyc/s640/blogger-image-1335473828.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://lh3.googleusercontent.com/-7BMMRT9_phk/WCXndicTcqI/AAAAAAAAHc8/syqvgOu5Eyc/s640/blogger-image-1335473828.jpg"></a></div></div>Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-42177801429154087802016-11-06T13:53:00.002+01:002016-11-06T13:53:29.184+01:00When your legs don't work - Part 2<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-EwBugDQKjlE/WBXuxO4Tw-I/AAAAAAAAHck/RFcOUJcZ7gA9o4IJyA3BODiKYDfy7uwfwCLcB/s1600/IMG_2155.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-EwBugDQKjlE/WBXuxO4Tw-I/AAAAAAAAHck/RFcOUJcZ7gA9o4IJyA3BODiKYDfy7uwfwCLcB/s320/IMG_2155.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Her kommer anden del af min historie om alt det der med min brækkede ankel. Det bliver en længere omgang og I kan <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/10/when-your-legs-dont-work-part-1.html">læse første del lige her</a>, hvis I ikke allerede har været forbi. Vi stoppede sådan cirka dér, hvor jeg vågnede fra min operation. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Operationen gik som planlagt og kirurgen kom ind på min stue, da jeg var kommet til mig selv og forsikrede mig om, at mig skulle de nok få op at gå igen. Det har jeg husket mig selv på mange gange siden. Jeg fik et sæt krykker og instrukser om, at jeg de næste seks uger ikke måtte lægge vægt på benet. Så fik jeg undervisning i at gå med krykker og nogle træningsøvelser, der skulle bevare bare lidt styrke i benet. Indlæggelsen varede i alt fra fredag aften til mandag formiddag og bar præg af kvalme fra narkosen, en helt masse stærkt smertestillende og frustrationer på egen krop over, hvordan det er at sove under indlæggelse. Som I kunne læse i første del af fortællingen, så var jeg på daværende tidspunkt igang med et etnografisk projekt om søvn under indlæggelse, hvor jeg blandt andet kiggede på søvn som et samarbejde imellem patienter og personale på kryds og tværs - og det skal jeg da lige love for blev bekræftet i praksis også! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Mens jeg lå der i min seng og drømte om at sove blev jeg nødt til at håbe, at der ikke var højlydte patienter på gangen eller at der ikke kom aktiviteter i vejen for min søvn - for eksempel besøg af en sygeplejerske, der ville have mig i bad eller en fysioterapeut, der ville træne med mig. Det var jo for mig eget bedste, det er jeg helt med på, men når jeg nu i virkeligheden helst bare ville sove, så var det altså lidt frustrerende. Jeg var i forvejen sønderknust over den situation jeg pludselig var i og i syv sind over, hvilke konsekvenser det ville få for vores hverdag. Dét blev så kombineret med, at jeg bliver virkelig pylret, når jeg er træt - så weekenden druknede i tusindvis af tårer, der skyldtes frustrationer, træthed, savn til min familie og uoverskuelige smerter, der blev druknet i morfin. Oven i købet var jeg den (u)heldige vinder af en medpatient på stuen, der ikke gjorde sig umage for at tage hensyn til besøgstider og som snakkede i telefon uafbrudt, når hun ikke havde gæster. Ro var der altså ikke meget af. Jeg glædede mig selvsagt til at komme hjem, men samtidig var jeg så nervøs for, hvordan det skulle gå. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Hjem kom jeg så - og så skulle vi igang med at prøve at finde noget hverdag midt i alt det kaos, som den brækkede ankel medførte. Jeg måtte ikke rigtig noget og jeg kunne endnu mindre, for jeg blev aldrig rigtig fortrolig krykkerne og det gjorde ondt så snart jeg ikke lå med benet over hjertehøjde. Jeg sov nærmest aldrig om natten grundet smerter og tanker i mørket. Jeg var virkelig bekymret for, hvordan genoptræningsforløbet ville blive - og det skulle senere vise sig at mine bekymringer var velbegrundede. Jeg prøvede at dulme tankerne med utallige google-søgninger i forsøget på at finde svar på, hvad jeg kunne forvente og så kom jeg til at holde af Fredrik Backmans forfatterskab, fordi hans universer fik mig til at glemme det hele lidt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
I de seks uger i sengen fyldte det enormt meget, at jeg var voldsomt frustreret over, at jeg nu blev nødt til at bede om og tage imod en helt masse hjælp uden at kunne gøre noget som helst for at hjælpe tilbage. Det føltes dybt ulykkeligt at være så hjælpeløs og kun at føle sig til besvær i størstedelen af døgnets timer. Min kæreste havde så travlt med at få alting til at gå op - smøre madpakke, aflevere vores datter i vuggestue, gå på arbejde, handle ind, hente vores datter, lave mad med hende på armen, hvis jeg ikke kunne pacificere hende med Teletubbies i sengen, spise med hende, mens jeg spiste alene i sengen, skifte hende, bade hende. Fordi hun blev puttet imellem os i vores seng, kunne jeg hjælpe med den del. Og det var dét. Resten af tiden følte jeg afmagt over ikke at kunne gøre noget for at aflaste det stress og jag, han nu stod i. Han gjorde det godt og gjorde alt han kunne, men det smertede mig, at jeg ikke kunne hjælpe og at det var min skyld, også selvom jeg ikke havde gjort noget af det med vilje. Og mit hjerte gik lidt itu hver gang Gry efterspurgte mor i hendes leg - hver gang hun stod ved siden af sengen og rakte hånden ud efter mig for at få mig til at komme med. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Heldigvis var vores familie også god til at komme og hjælpe til og muntre op og vi taler tit om den dag i dag, at hvis det ikke var for dem, så stod vi nok ikke så stabilt, som vi trods alt gør nu. De seks uger endte jo med at gå - for uanset hvor lang tiden må føles, så går den jo ligeså langsomt forbi. Jeg læste bøger, sov på grund af manglende nattevøsn og sløvende morfin, malede i mine malebøger, så serier og dokumentarer på iPad'en i sengen og om aftenen puttede min kæreste sig ind under en dyne og så tv på den lille skærm sammen med mig, så jeg ikke følte mig helt afskåret fra livet i lejligheden. Jeg stirrede på den samme væg i seks uger, kunne lige akkurat selv hoppe ud på toilettet på krykker, aflyste aftaler jeg havde glædet mig til i evigheder, havde humør der svingede imellem optimisme og følelsen af at opgive fuldstændig. Jeg havde daglige flashbacks til ulykken, brændende ønsker om at gøre det hele om og overvældende frygt for, at det aldrig skulle blive bedre - eller for at det engang kom til at ske igen. Dårlig samvittighed over ikke at være skyggen af den kæreste og mor jeg gerne ville være og stor taknemmelighed for hjælpende hænder og for at ingen (andre end mig selv) bebrejdede mig for situationen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Og så blev det pludselig dagen, hvor jeg skulle have støvlen af. Jeg havde store forventninger til, hvad det kom til at betyde for vores hverdag. At nu skulle det være slut med lunkne madpakker (de var lunkne fordi jeg ikke selv kunne hoppe ud og lave en i køkkenet, når jeg skulle spise - for jeg kunne jo ikke bære ting eller holde balancen længe nok til at smøre et stykke brød). Nu skulle jeg handle ind og lave mad og hente Gry i vuggestuen. Og nej, hvor blev jeg da skuffet. Jeg vidste godt, at genoptræningen ikke ville blive en dans på roser, men jeg havde heller ikke forventet - ikke i min vildeste fantasi - hvor mange torne, der gemte sig undervejs.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg fik støvlen af og inde bag den gemte der sig en voldsomt hævet og meget blå fod. Den gjorde sindsygt ondt, var føleforstyrret og kunne stort set ikke en skid. Den kunne lige nøjagtig vippe 20 grader og det føltes som om forbindelsen mellem hoved og ben var blevet kappet over undervejs. Men det gemmer vi lige til et afsnit mere - nu vil jeg nemlig udnytte, at jeg endelig og langt om længe (selvom jeg har kunnet være det i noget tid) kan være sådan en mor, som jeg rigtig gerne vil være. I dag skal den stå på hygge med trylledej. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Hi guys! Here's another post about my broken ankle. Like last time I haven't translated it yet - but please just let me know if you'd like to read it in English. I'll be happy to translate it, I just don't want to spend precious time translating it now if no one is going to read it anyway. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-4z1_TFCK19M/WBXuxIKRFwI/AAAAAAAAHcg/F5bLC5KqNuI2dQTeMv6dP67e_MQq7KYiQCLcB/s1600/IMG_2945.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-4z1_TFCK19M/WBXuxIKRFwI/AAAAAAAAHcg/F5bLC5KqNuI2dQTeMv6dP67e_MQq7KYiQCLcB/s320/IMG_2945.JPG" width="320" /></a></div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-47446536103785132362016-10-30T13:55:00.001+01:002016-10-30T13:55:36.561+01:00Winter florals 2016<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-tK1Yvxq2xEE/WBXqA_M1FlI/AAAAAAAAHcQ/qacWp-U4H9Y-embTVIy_ypv4NXsPCGdGgCLcB/s1600/vinterblomster2016.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="425" src="https://1.bp.blogspot.com/-tK1Yvxq2xEE/WBXqA_M1FlI/AAAAAAAAHcQ/qacWp-U4H9Y-embTVIy_ypv4NXsPCGdGgCLcB/s640/vinterblomster2016.png" width="640" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Zizzi - Zizzi - Junarose - Carmakoma</td></tr>
</tbody></table>
Det er langt fra første gang, at jeg klapper i mine små hænder og jubler over blomsterprint i plus size moden. Jeg er vild med det og jeg er vild med, at det ikke bare er en døgnflue. Trenden har hersket i adskillige sæsoner nu og er aktuel uanset om vi skriver sommer- eller vintermode, men der er alligevel en synlig udvikling i tendensen - og jeg elsker det!<br />
<br />
Her til vinter er looket meget klassisk, holdt i smukke feminine prints og enkle farver. Her er fire eksempler, som jeg er faldet pladask for. For mig er det helt umuligt at vælge en favorit. Har du en?<br />
<br />
<b><i>English:</i></b><br />
<i>I'm loving these four winter floral items. </i>Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-41611990749130054152016-10-16T20:05:00.002+02:002016-10-16T20:05:56.053+02:00Especially for my non-Danish readers! <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Z8Gnapn9e-M/WAKD6ge6vuI/AAAAAAAAHb0/T1AS4m0VztU8vaOPh_tCQJ5gspJjF__TACPcB/s1600/IMG_2148.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-Z8Gnapn9e-M/WAKD6ge6vuI/AAAAAAAAHb0/T1AS4m0VztU8vaOPh_tCQJ5gspJjF__TACPcB/s320/IMG_2148.JPG" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<br />
I just wanted to tell you that I just finished the translation of my first post about my broken ankle.<br />
<br />
You can read it <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2016/10/when-your-legs-dont-work-part-1.html">right here </a>- it's in the bottom of the post. I hope you'll read it.Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-22628499286598538042016-10-16T12:19:00.000+02:002016-10-16T20:02:35.819+02:00When your legs don't work - Part 1 <div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg har jo lovet jer - og mig selv - at jeg ville sætte mig til at skrive noget om, hvad 2016 indtil videre har handlet om for mig; den 22. januar brækkede jeg min ankel og det har fyldt rigtig meget lige siden. Jeg vil allerede nu slå fast, at det bliver en teksttung fortælling og at den kommer til at fylde adskillige indlæg. Så har vi dét på det rene. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg tænker, at jeg vil have rigtig godt af at sætte ord på mine tanker og oplevelser - og så kan jeg give jer et indblik i, hvorfor det har været sådan energi- og tidskrævende forløb. En stor del af mig har lyst til at lægge det hele bag mig og aldrig tænke på det igen, men jeg ved også godt, at jeg vil få noget godt ud af, at skrive om det - og at jeg desuden heller ikke <i>bare kan </i>ignorere, at det er sket. Det er lidt en kliché, men der er noget om snakken, når man siger, at det hjælper at sætte ord på. Og jeg har faktisk mødt så mange klicheer undervejs i det her forløb, at jeg efterhånden bare omfavner dem. I løbet af min studietid på antropologi på Aarhus Universitet har jeg beskæftiget mig rigtig meget med menneskers sygdomsfortællinger. Jeg har analyseret den ene fortælling efter den anden og holdt dem op mod teorier om, hvorfor sygdomsnarrativer virker helende og hjælper til at få det hele til at give mening igen, når et liv er blevet forstyrret af sygdom eller andre livsomvæltende begivenheder.. Hvordan fællesskabet med andre med en lignende skæbne er betydningsfuldt. Jeg har diskuteret, hvordan et håb for fremtiden er altafgørende for at komme tilbage på sporet eller for at blive på det. Og nu har jeg altså også prøvet det hele selv. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Måske lige bortset fra at skrive det dér sygdomsnarrativ - men det har jeg så tænkt mig at lave om på nu. Jeg vil prøve at lade være med, at gå for meget ind i en labyrint af antropologiske teorier om det dér med at få slået sit liv ud af kurs, men når det kommer til stykket, så kan jeg nok alligevel ikke helt lade være. Måske kan I se det som en mulighed for at se en lidt anden side af mig end I er vant til - den dér side, som er uddannet antropolog. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Én ting er i hvert fald sikkert: undervejs I det her forløb har jeg rystet på hovedet over, hvor meget jeg kunne genkende fra mine støvede studiebøger. Og det er da lidt ironisk at have brugt så meget tid på at analysere, hvordan andre mennesker forholder sig til at være syge - og så pludselig at kunne bruge alle de analyser på sig selv. Og nu vi er ved ironi, så lad os da endelig bare spole tilbage til begyndelsen; </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><b>Edit: </b>You convinced me! I'll translate the post. You'll find it in the bottom of the post, so just keep scrolling. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>(<b>Original: </b>Ok, here's the thing! This is the story about my broken ankle. And it's a really, really long story and will be posted in several chapters! It is going to take me so long to translate it, so before I spend my time doing it I would like to be sure, that someone would be reading it afterwards too? If you would like to read it and want me to translate it, please let me know. I don't want to make you feel left out and I'll be happy to translate it. I hope that's okay with you.)</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-uYp9kqCeWR0/WAKD66UukNI/AAAAAAAAHbs/Um68XMVcf7oLss1KcKO4ZEQKiv8HP1MdwCLcB/s1600/IMG_2124.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-uYp9kqCeWR0/WAKD66UukNI/AAAAAAAAHbs/Um68XMVcf7oLss1KcKO4ZEQKiv8HP1MdwCLcB/s320/IMG_2124.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Billedet ovenfor er taget umiddelbart efter jeg blev installeret i ambulancen - og umiddelbart inden, at smerterne tog så meget over, at jeg mest bare havde lyst til at få et black out og den ene af mine redningsmænd begyndte at pumpe morfin ind i mig. Jeg ville seriøst hellere have født et barn en gang i måneden i et år end at opleve den smerte, der kommer når det første adrenalinkick efter et brud er ovre. Og det er altså ikke fordi jeg har specielt sukkersøde erfaringer med fødsler. Jeg siger det bare. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b>Hvad skete der? </b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Den korte version af den lange historie er, at jeg mistede balancen i en bus, vrikkede rundt og faldt og brækkede anklen noget så grundigt. Den lidt længere version bliver beskrevet nedenfor - men jeg synes altså selv, det er ret ubehageligt at tænke på. Jeg ved ikke om det bare skyldes, at jeg kan mærke mine knogler brække imens, men nu er I i hvert fald advaret. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg snakkede om ironi lige før og lad os vende tilbage til det nu. 2016 var lige begyndt med et brag. Jeg var lige startet i en rigtig spændende praktik, hvor jeg undersøgte søvnkultur på et ortopædkirurgisk afsnit på et hospital i Region Midt og jeg var absolut vild med at få mulighed for at kombinere min interesse for medicinsk antropologi med praksis. Som en vaskeægte antropolog, der gerne vil forstå et emne fra mange forskellige synspunkter - og i det her tilfælde allerhelst patientens og dennes oplevelse af søvn under indlæggelse - så ærgrede jeg mig over, at jeg ikke lige havde muligheden for at opleve sådan en hospitalsnat fra en hospitalsseng på egen krop. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
"To go native" er et grundlæggende ideal indenfor antropologien - at sætte sig så meget i de mennesker man studerer's sted som muligt, så man kan tage og føle på deres synspunkt og version af verden. Det er på mange måder også et uopnåeligt ideal, fordi vi alle som udgangspunkt altid har forskellige udgangspunkter. Ikke desto mindre skal jeg da love for, at jeg lige fik mit liv ordnet sådan, at jeg kunne være min egen informant. Forskellen var selvfølgelig lige, at min feltarbejde foregik på et afsnit for planlagt kirurgi og at jeg pludselig selv lå akut indlagt på en ortopædkirurgisk afdeling. Og dermed fik jeg rigelig mulighed for at opleve en hospitalsnat fra en hospitalsseng. Inklusiv smerter og bivirkninger fra stærk medicin. Hvis ikke det nærmest må være definitionen på ironi, så ved jeg ikke hvad skulle være - men lad mig så lige slå fast; jeg havde virkelig ikke planer om at tage "go native"-idealet så bogstaveligt, hvis jeg havde haft en chance for selv at bestemme. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-IIANfHJKvik/WAKD614_YSI/AAAAAAAAHbo/jqcBtJZCDT4gt36-CgLE6SB0iJJorFDfgCLcB/s1600/IMG_2125.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-IIANfHJKvik/WAKD614_YSI/AAAAAAAAHbo/jqcBtJZCDT4gt36-CgLE6SB0iJJorFDfgCLcB/s320/IMG_2125.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
I drømmer ikke om, hvor mange gange jeg har drømt om at rejse tilbage i tiden og pille ved de få sekunder, som det drejede sig om. Jeg overså et trin i bussen, som jeg så trådte ned fra uden at være bevidst om det. Mon ikke I allesammen kan nikke genkendende til den ubehagelige følelse det er, når man går ned fra en kantsten, man ikke lige havde set? Jeg landede faktisk fint på mit venstre ben til at starte med, men da jeg skulle genfinde balancen på det højre, så drejede bussen om et hjørne og så var skaden nærmest sket. Jeg blev kastet ud af kurs, vrikkede rundt, havde samtidig rigtig meget fart på og faldt ind imod en glasvæg i bussen, så jeg ikke havde mulighed for at faldt nogen steder hen, sådan at al min vægt (og én ting er, at jeg er overvægtig her, en anden er, at der virkelig var fart på det styrt) ikke gik direkte ned i den ankel, der i forvejen var vrikket rundt. Jeg vidste med det samme, at den var helt gal og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke skulle forsøge mig med at støtte på benet. Inden jeg fik kæmpet på op at stå, med hjælp fra det nærmeste bussæde, rettede den eneste medpassager min fod sådan nogenlunde på plads. Han kiggede mig i øjnene imens han trak i foden, der nærmest sad i en indadbøjet 90 graders vinkel, så den til sidst sad så normalt som muligt. Og så sagde han undskyld, fordi det selvfølgelig gjorde ondt på mig - men i virkeligheden havde han ingenting at undskylde for. Han gjorde det helt rigtige, fik jeg senere at vide på skadestuen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Puha. Jeg får simpelthen så ondt i maven hver gang jeg gennemgår forløbet oppe i hovedet. Det varede få sekunder, men inde i mit hoved føles det som en evighed. Måske fordi jeg har tænkt på det utallige gange - nærmest hver eneste aften og søvnløse nat lige siden, og sidenhen også under hver bustur, jeg har taget. Måske fordi jeg oppe i hovedet også har mulighed for at se det hele i slow motion. Det gør ikke oplevelsen mere behagelig, kan jeg fortælle jer. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Z8Gnapn9e-M/WAKD6ge6vuI/AAAAAAAAHbk/qogY1HyWsoQwJWmXq_uIOCT3G5jKTXurgCLcB/s1600/IMG_2148.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-Z8Gnapn9e-M/WAKD6ge6vuI/AAAAAAAAHbk/qogY1HyWsoQwJWmXq_uIOCT3G5jKTXurgCLcB/s320/IMG_2148.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Nå! Nu er det vist på tide at speede lidt op i fortællehastighed her, hvis jeg overhovedet skal have en chance for at en eneste sjæl læser med (det løb er sikkert allerede kørt for de flestes vedkommende - er der stadig nogle med?). </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg havde 13% strøm på min telefon og fik med panik i stemmen hidkaldt min kæreste og datter. Mens Gry så uforstående på fra sin klapvogn, lirkede han nænsomt min vinterstøvle af, og tog den og min tunge taske med hjem igen. Jeg var sådan cirka 100 meter fra at være hjemme og holde weekend med dem, men i stedet blev jeg kørt på skadestuen i en ambulance, med en ispose på anklen lavet af en nettopose og sne fra fortorvet. På skadestuen blev jeg sendt i røntgen, men selv uden de billeder vidste alle, at der var tale om brud; det kunne selv buschaufføren og jeg blive enige om. Det søde og seje personale på skadestuen fyldte mig med morfin og prøvede deres bedste for at reponere bruddet - altså, at sætte min fod sådan nogenlunde på plads igen - men det der skulle være med til at holde foden på plads var godt og grundigt ødelagt. I stedet fik jeg lagt gips helt op til låret og besked på, at jeg ville blive opereret så hurtigt som muligt. Det blev morgenen efter. De søde mennesker, der lagde mig i narkose sørgede for, at det sidste jeg tænkte på inden jeg forsvandt var min datter, der fyldte 14 måneder den dag, så imens jeg drømte sødt om hende, sørgede de for, at mit ben blev lappet sammen igennem med syv skruer og en skinne, at huden blev hæftet sammen med metalklammer og at det hele så blev fikseret i en Rom-Walker til sidst.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Og så fik jeg altså rig mulighed for at opleve det dér med at sove på et hospital. Selvom jeg jo egentlig bare gerne ville have været foruden. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Phew, det blev en lang omgang! Jeg håber ikke det har taget modet helt fra jer? Der er så mange, der undervejs har spurgt til, hvordan det er gået, hvordan jeg havde det og om det ikke tog lang tid - det her bliver et meget grundigt svar. Jeg har meget mere at fortælle, men det bliver i et andet indlæg og en anden dag - og jeg håber I gider læse med. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><u>English:</u></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><u><br /></u></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I promised you guys - and myself too - to write something about my 2016 which has been pretty much all about the fact that I broke my ankle back in January. I can promise you right away that this will be a long story and that it will be sliced into several posts. Now you know. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">I'm sure it's going to do me good to put my thoughts and experiences into words - and I would like to tell you guys why it's been such a long fight to get back. A big part of me really just wants to forget all about it but I know I can't. I know it will make a difference to tell my story because I spend most of my time becoming an anthropologist on analyzing other peoples stories about being ill. I know that narratives about illness can have an healing effect when life becomes different from what it should have been. I know that being a part of a group of people that is going through the same matters and I know that keeping a hope for tomorrow plays a big part when it comes to getting back. And now I've tried it all myself. </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">Well, except from writing my own illness narrative - but I'm going to do that now. I'll try not to put too much anthropology in these posts, but I'm not sure I can keep it out all together. One thing is for sure; I've wondered so many times about the "funny" fact that I could totally see myself in all of those dusty text books I have. And it's kind of ironic that I've spend all that time studying sick people and then suddenly I was kinda studying myself. Let's go back to the start: </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;"><b>So what happened?</b></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;"><b><br /></b></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">The photo from the ambulance was taken when right after I was placed in the ambulance - and just before the pain became so bad that I really just wanted to black out. I mean it when I say I would rather give birth once a month than go through the pain from broken bones. And I'm not one of those women who had a wonderful and easy birth. Just to be clear. </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">I was talking about irony before and let's get back to that. I had just started an internship where I was studying sleep culture in a hospital and as an anthropologist I had been a little annoyed with the fact that I couldn't really grasp the patient's point of view of sleeping in a hospital, because I didn't have the chance to experience it myself. And then this happened....... Suddenly I was in the hospital bed myself and I had plenty of time to find out what sleeping in a hospital was all about. If that isn't a definition on irony right there, then I don't know what is. However; if someone had given me the chance to turn this opportunity down I TOTALLY would! </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>You're probably can't imagine how many times I've dreamed about going back in time to stop this from happening. To change the few seconds that changed it all. I missed a step on the bus and it made me fall because the bus had to drive around the corner at the same time - pure bad luck. I knew right away that something was very wrong and I knew I shouldn't try to stand on it when I'd gotten back on the only good foot I had. Right before that another passenger had looked me right in the eyes and said he was sorry - and just before that he had been pulling my foot back into place, or at least as much into place as possible. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Talking about this make my stomach turn and I'm not even nearly describing this as good as I can in Danish. It makes me sick thinking about these seconds - and in my head they really feel like forever. Maybe because I've been thinking it through again and again and again and again (every sleepless night ever since and every trip I take by bus) and maybe because I can "watch" it in slow motion in my head - every little movement. Slow motion doesn't make it better, believe me!</i></div>
<div>
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Okay, I guess it's time to speed things up a bit now if I hope to have anyone reading this post to an end (are you still there?!)</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>My phone had 13% battery left (don't ask my why I remember this) and I called my boyfriend and asked him to come to the bus. So he did - and he had to bring our daughter too. She looked at us, understanding nothing, while he was trying to get my shoe off my foot as gentle as possible. I was 100 metres from being home and I had been looking so much forward to the weekend and instead I was picked up by an ambulance with an ice bag on my foot made from a plastic back and snow from the street and I ended up spending the weekend in the hospital instead. Everyone knew it was broken - even me and the bus driver. The staff in the ER tried their best to put my foot back into place and when they couldn't they told me I was going to get surgery as fast as possible. That was the morning after. When I was undergoing surgery they made sure to make me think about my daughter as the last thing before I fell asleep, so I was dreaming sweet dreams of her while they were fixing me up.</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>And then I had the chance to experience sleeping in a hospital. Even though I really didn't want to after all. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">Phew, that was a long post! I hope you still want to read more some other day? I have a lot more to tell you. Especially because so many of you have been so kind to ask me how I was doing during these months - this will be my long answer. </span></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-20050637203138864242016-10-15T20:08:00.002+02:002016-10-15T20:08:47.453+02:00Date night: My (Little Curvy) Love <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-86sv8pgbZbw/WAJq938WEgI/AAAAAAAAHas/fUAB4WyBPC4wXbdDtIS2_AaXX6TLhNiLQCLcB/s1600/IMG_2626.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-86sv8pgbZbw/WAJq938WEgI/AAAAAAAAHas/fUAB4WyBPC4wXbdDtIS2_AaXX6TLhNiLQCLcB/s640/IMG_2626.JPG" width="480" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kjole/Dress: <b>My Little Curvy Love</b></td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
I fredags vinkede min kæreste og jeg farvel til vores lille pige, hendes mormor og moster og så tog vi hinanden i hånden og tog ind til byen, hvor vi havde en hel aften foran os - bare os to og et andet lækkert par (nå ja, og en helt masse andre mennesker, der også lige havde en date med dét par, men det gjorde ikke noget). Før vi satte os i de bløde sæder og lyttede til Tina Dickow og Steffen Brandt i et par timer tog vi på Rick's Restaurant, hvor vi spiste dejlig marokkansk tapas. Det var en fuldstændig gennemført vidunderlig aften. Det var lige dét vi havde brug for. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg havde kort inden koncerten anskaffet (lad os kalde det en investering, ikke? For kjolen kommer til at leve mange år som favorit i mit skab - det ved jeg bare!) mig min første kjole fra den nye stjerne på den danske plus size-himmel;<a href="http://mylittlecurvylove.com/"> <b>My Little Curvy Love</b></a>. Jeg er fuldstændig vild med alt ved den her kjole. Udskæringen ved halsen, som er smuk og feminin og kan sættes på flere forskellige måder. Det lette stof, der bare føles så lækkert at have på. Snittet, der giver en silhuet, som ikke minder om noget jeg har haft på før. Kjolen er lavet på en måde, så den både kan være lang og kort og det løse overstykke kan placeres forskelligt alt efter, hvor man gerne lige vil markeres. Det er altså en vinder! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Last Friday my boyfriend and I said goodbye to our little girl, her grandmother and aunt and then we took each others hands and went into town and spend the night together - just the two of us and another lovely pair (and a lot of other people who also came to listen to the concert they played). Before the concert we had dinner at a lovely restaurant and the night was just what we needed. </i></div>
<br />
<i>Shortly before the concert I got myself (let's call it an investment, shall we? Since I know the dress will be a favourite for a long long time!) my first dress from the new star in Danish plus size fashion; <a href="http://mylittlecurvylove.com/">My Little Curvy Love</a>. The dress is just wonderful! It is made from the most wonderful fabric and even though it's "just" a black dress there's nothing "just" about it at all! I love the silhuet or should I say silhuets, because depending on how you choose to wear it it can be short or long to create a completely different look. </i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-RGnWX1d1OQ8/WAJq_efBQiI/AAAAAAAAHaw/KZ9Ofgb8K1EKeh7bophtkg5eBcj4zl3swCLcB/s1600/IMG_2628.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-RGnWX1d1OQ8/WAJq_efBQiI/AAAAAAAAHaw/KZ9Ofgb8K1EKeh7bophtkg5eBcj4zl3swCLcB/s640/IMG_2628.JPG" width="480" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-1f0jyg41JoQ/WAJq_SkAqJI/AAAAAAAAHbI/Gt6m1lBEBfs4zAHt15q_Uc64IUekeZ28wCEw/s1600/IMG_2629.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-1f0jyg41JoQ/WAJq_SkAqJI/AAAAAAAAHbI/Gt6m1lBEBfs4zAHt15q_Uc64IUekeZ28wCEw/s640/IMG_2629.JPG" width="480" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-30979264797586907372016-10-10T07:30:00.000+02:002016-10-10T07:30:29.132+02:00Go grab your coat! <div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg lærte mange ting af at stå i butik, som jeg jo altså gjorde engang i et tidligere liv. Ja, sådan føles det, for der er sket så meget siden, men nogle tips og tricks har jeg taget med mig - og jeg har ikke planer om at glemme dem lige foreløbigt. Tip nummer 1: Vinterjakkerne er altid væk inden vinteren kommer! Faktisk er jeg allerede sent ude med det her indlæg, men jeg kan vist næsten forsvare det med, at det trods alt nærmest stadig var sommer i sidste uge, ikke? Mærkeligt vejr. Men nu! Nu skal jeg da så ellers lige love for, at der er blevet skruet op for efteråret. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Så altså. Står du og mangler en vinterjakke i år, så er det nu, du skal ud af fjerene og finde den favorit. De rigtige jakker og de rigtige størrelser har det med at forsvinde hurtigt og det er simpelthen så træls, at stå i butikken på den første dag med snevejr og være stivfrossen og så få at vide, at der ikke er mere at komme efter på deres hylder. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg har kigget mine yndlings-webshops igennem for jer og har håndplukket de jakker, jeg bedst kunne lide. Der er links direkte videre til jakkerne, hvis I skulle finde lige præcist den, der skal holde jer varme i år. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I learned a lot of things from working in a store. Sometimes it feels like a different life because so much has happened since then but I still learned a few tips that I took with me - and I'm not planning on forgetting them! The first tip is: the winter coats are always gone from the stores before winter comes! It seems like summer just ended last week and that's why I'm already a little late with this post. But the point is; If you need a new coat for winter, then it's time to go get it now! </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-6oN5d3ttKkw/V_p-pcJ3CVI/AAAAAAAAHZ8/tLJ6yZcopGAhm2m6X2Mc0hmR58v0rEOwgCLcB/s1600/Vinterjakke2016.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="426" src="https://3.bp.blogspot.com/-6oN5d3ttKkw/V_p-pcJ3CVI/AAAAAAAAHZ8/tLJ6yZcopGAhm2m6X2Mc0hmR58v0rEOwgCLcB/s640/Vinterjakke2016.png" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="https://carmakoma.com/da/overtoej/jakker/nelumbo.html">Carmakoma</a> - <a href="https://www.zizzi.dk/overtoej/frakke-blaa-s-bl0027a">Zizzi </a>- <a href="https://www.nanna-xl.dk/nikki-overtoj-93261.html">Cassiopeia</a> - <a href="http://www.junarose.com/dk/da/jr/plus-size/jakker-and-blazere/langaermet-jakke-21005103.html?cgid=jr-jackets-blazers-plus-size&dwvar_colorPattern=21005103_Black_516659#start=1">Junarose</a></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="https://www.nanna-xl.dk/z99458a-overtoj-13979.html">Zizzi</a> - <a href="http://www.junarose.com/dk/da/jr/plus-size/jakker-and-blazere/lang-aermet-jakke-21005649.html?cgid=jr-jackets-blazers-plus-size&dwvar_colorPattern=21005649_DarkGreyMelange#start=1">Junarose</a> - <a href="https://www.nanna-xl.dk/2618-99825-overtoj-37326.html">P by Etage</a> - <a href="http://www.junarose.com/dk/da/jr/plus-size/jakker-and-blazere/langaermet-jakke-21005121.html?cgid=jr-jackets-blazers-plus-size&dwvar_colorPattern=21005121_DarkGreyMelange#start=1">Junarose</a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-64716035249755181172016-10-09T11:00:00.002+02:002016-10-09T11:00:45.388+02:00OOTD: I'm no superwoman (but I sure talk a lot!)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-dFTWs3ZHw0g/V_lGKTsNGCI/AAAAAAAAHZk/1VUYaR4VSFc0Vt-Vku1mtkxW_HitKhJeQCLcB/s1600/DSC_0419.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="428" src="https://3.bp.blogspot.com/-dFTWs3ZHw0g/V_lGKTsNGCI/AAAAAAAAHZk/1VUYaR4VSFc0Vt-Vku1mtkxW_HitKhJeQCLcB/s640/DSC_0419.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Da september lakkede mod enden, så havde jeg alle mulige intentioner om, at nu - NU - skulle der dælme sparkes liv i min blog. Der skulle støves af og luftes ud og pudses spejle (altså, billedligt talt, selvom jeg skal være den første til at indrømme at spejlene herhjemme hos mig også trænger i virkeligheden!) her i mit lille hjørne af internettet. Hele september havde jeg brugt i selskab med en helt masse engagerede, motiverede og ikke mindst søde mennesker og hver eneste dag var fyldt med så meget energi. Og det smitter! På den fede måde. Og det har været lige præcist dét jeg havde brug for efter et halvt års tid med et liv på mere eller mindre på stand by. I hvert fald blev det liv jeg <i>regnede </i>med, at jeg skulle leve her i 2016 sat på øjeblikkelig pause. Så er vi tilbage ved anklen - den spiller altså en hovedrolle om jeg vil det eller ej. Jeg har planer om at fortælle jer om forløbet, men det bliver ikke lige nu. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Nå, men! September var altså fyldt med solskin, søde mennesker og energi. Og optimistiske intentioner om alt det jeg skulle nå - alt det jeg ville finde tid til igen. Men hver dag opdager man også hurtigt, at døgnet ikke bliver længere, fordi man skruer op for ambitionerne og man hænger stadig lidt træt med hovedet midt på aftenen, hvis man er blevet vækket en håndfuld gange i løbet af den forgangne nat. Sådan er det bare. Dertil kommer, at jeg har raget til mig af små-hobby'er, som alle tjener det fremragende formål at holde mig nogenlunde balanceret (bloggen er også inkluderet her), men som i samlet flok faktisk ironisk nok også kan ende med at være lidt stressende, fordi jeg så gerne vil nå det hele. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Men hvis der er noget jeg har lært, så er det at man - at <i>jeg - </i>bare ikke kan nå det hele. Det er ikke muligt. Så jeg skruer løbende op og ned for mine forventninger til mine præstationer og flytter rundt på prioriteterne, selvom de første mange placeringer er så nødvendige, at de ikke står til at rokke. Det er noget med familie, arbejdsliv/praktik/jobsøgning, min tankemæssige balance og min genoptræning, som jo på mange måder er et nødvendigt onde. Men hvis det fundament ligesom ikke er i orden, så kan resten være ligemeget. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Ikke desto mindre er mine intentioner intakte. Jeg tror bare, at jeg - og de tanker har jeg tænkt før - skal åbne op for, at bloggen skal være så meget mere end bare outfits, selvom de utvivlsomt vil blive ved med at spille en hovedrolle, simpelthen fordi de holder mig til ilden og fordi de altid har været grundstenen i det her blog-halløj, som jeg forsøger at holde gang i. Mit liv er så meget mere end at posere et eller andet sted (hvilket stadig for det meste er tæt på mit hjem og helst uden tilskuere - jeg tror aldrig jeg vænner mig til det!), mens min kæreste klikker løs på kameraet. Den del udgør sådan set mindre end 1% af mit liv. Ikke at jeg tror dét kan overraske ret mange. Og jeg tænker lidt, at de sidste 99% sådan set også godt kunne få lov til at være lidt mere med. Ikke at jeg nogensinde har nøjedes med at at blogge om de 1%. Og jeg lyver sådan set også, når jeg siger at alle 99% får plads - jeg mener... Det bliver pisseirriterende for os allesammen og ikke mindst også ret uinteressant (og nok også temmelig meget grænseoverskridende og privat. Vi stopper den bare her...). Okay. Jeg er ikke særlig god til tal, så jeg ved ikke på stående fod, hvor mange procent af mit liv jeg kommer til at åbne op for. Men jeg tænker bare, at jeg - eller vi, for jeg vil have jer med, jo! - lukker mere liv ind. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Don't worry. Jeg er stadig bare mig. Jeg er stadig plus size og mit klædeskab er stadig alt for fyldt. Jeg er stadig lidt for glad for at browse webshops på nettet. Og plus size-mode og selvkærlighed vil stadig være fundamentet, fordi det er dét, som mit hjørne her handler om. Men jeg vil så gerne fortælle jer mere end det. Måske lidt om at være mor, helt sikkert noget om at være kommet til skade, noget om jobsøgning - kort og godt; noget om min dagligdag. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg håber I er med! Som altid vil jeg vildt gerne høre fra jer (her i kommentarfeltet, på mail, på instagram (@malenefl), på facebook eller med brevdue, hvis I er til den slags), hvis I har inputs til indholdet her på bloggen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg havde egentlig tænkt mig, at det her indlæg bare lige skulle handle lidt om min nye kjole, som jeg er sikker på, at jeg kommer til at leve i, i løbet af den kommende sæson. Den er lavet i det blødeste strik, som oven i købet har et fint mønster. Og så har den den dér egenskab, som jeg virkelig går efter for tiden - elegant og pænt nok til arbejde, samtidig med, at man bare føler sig så hjemme og afslappet i den. Så ved man bare, at man har købt en vinder! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-9X-CjE8_VK8/V_lF99aF8DI/AAAAAAAAHZg/V-ak-LTV0HEUtuVYmUSTnhUQHJlWAw3ZQCLcB/s1600/DSC_0399.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-9X-CjE8_VK8/V_lF99aF8DI/AAAAAAAAHZg/V-ak-LTV0HEUtuVYmUSTnhUQHJlWAw3ZQCLcB/s640/DSC_0399.JPG" width="428" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kjole/Dress - Nanna XL // Hårbånd/Hairband - Ellis and Ivy //<br />Støvler/Boots - Ecco </td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>When September came to an end I had the intention that I was going to kick a lot of new life to my blog now. I spend september with a lot of motivated, inspiring and nice people and every single day was filled with good energy. And somehow energy moves from one person to another - you probably know that already. I think I really needed this after six months with a life on stand by - at least the life I thought I was going to live in 2016. This means we're back to talking about my ankle injury which plays a major part in my life if I like it or not. I'm planning on telling you all about it later but I'm not going into it all right now. </i></div>
<div>
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Well! September was filled with sunshine, nice people and energy. And optimistic intentions about all the things I wanted to do - all the things I wanted to have the time to do now. But every day you realize that there's not going to be extra hours in a day just because you have plans and you'll still be tired in the middle of the evening if you've been awake several times during the night too. That's just reality. On top of that I've found my self taking several new hobbies which all serve the important job to keep me balanced (the blog is of course a part of this), but when I look at them all together they somehow turn out to be a little stressful - ironic, I know. Stressful because I want to do it all! </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>But I've also learned that it's simply not possible to do it all. So I try to slow down and get my priorities straight. On top is my family, my wish to get a job, keeping me and my thoughts in balance and my rehabilitation. At the end of the day - if they're not taken care of none of this matters. The rest will have to wait. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;">But I still want to make this blog more lively though! And I think what I need to do is to let more life in. Outfit will still play a major part, but taking pictures of what I'm wearing is less than 1% of my life. I'm not going to let you in on the other 99% - don't worry! That is not going to be interesting anyway. But I'll let you in on some of it. </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<span style="font-style: italic;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I'll still just be me. I'll still love pretty clothes, I'll still have too much in my closet, I'll still browse the internet. The blog will still be about fashion and self lov. And then some. It might be about being a mother, I'm sure it'll be about getting injured and then I'm sure it'll be about things I don't even know yet. Just the life I'm living. As always you're more than welcome to tell me if you have any ideas, wishes or questions about the content of this blog. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Actually I thought this blog was just going to be about my new blue dress. And then look what happened. Anyway! The dress is just wonderful. It's made from a light fabric with a cute pattern and it's actually pretty much a perfect example of what I'm going for at the moment; elegant, pretty enough for work and still comfortable enough for a day at home. Just perfect and I'm sure I'm going to live it in this season. </i></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-9T_jYZ4wP3w/V_lGRoX1lcI/AAAAAAAAHZo/i2dYW9uM0qYBw_RrYI48Ha6Ch55P9hpeACLcB/s1600/DSC_0403.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-9T_jYZ4wP3w/V_lGRoX1lcI/AAAAAAAAHZo/i2dYW9uM0qYBw_RrYI48Ha6Ch55P9hpeACLcB/s640/DSC_0403.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-WyCsMzJlxik/V_lFytkf2MI/AAAAAAAAHZc/Uyna8otRsescJoPXs3GOis085h5WIE51QCLcB/s1600/DSC_0381.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-WyCsMzJlxik/V_lFytkf2MI/AAAAAAAAHZc/Uyna8otRsescJoPXs3GOis085h5WIE51QCLcB/s640/DSC_0381.JPG" width="428" /></a></div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-30624105872331177172016-10-01T19:36:00.000+02:002016-10-01T19:36:06.237+02:00Nanna XL is back in town<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-tmrBfyH6t_k/V-_Jh3Id_eI/AAAAAAAAHZI/oZNYbkLmSe06l3vaLJshD-EjWWqawor_ACLcB/s1600/IMG_7058.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://2.bp.blogspot.com/-tmrBfyH6t_k/V-_Jh3Id_eI/AAAAAAAAHZI/oZNYbkLmSe06l3vaLJshD-EjWWqawor_ACLcB/s640/IMG_7058.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste beboer i Århus, der har savnet <b>Nanna XL</b>, siden de lukkede deres butik i City Vest, da 2013 blev til 2014. Nu er de altså tilbage! Denne gang kan I finde dem i <b>Storcenter Nord</b>. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg var med til det sidste dengang, da jeg sideløbende med mit studie arbejdede deltid i butikken. Siden da jeg har jeg været temmelig træt af, at de ikke længere var at finde her i byen, for selvom jeg er - og aldrig stopper med at være - stor fan af Zizzi, så kan Nanna XL noget helt særligt i forhold til byens andre plus size-butikker, hvis I spørger mig. Nanna XL er virkelig dygtige til at være mangfoldige. De favner bredt både hvad angår brands og målgrupper. Jeg kan gå derind og jeg kan tage min mormor under armen (men jeg lader være, for hun er alt andet end tyk, så det giver ikke så meget mening! Men I forstår pointen; én i tyverne og én der er lidt ældre, ikke?) og så kan vi begge to komme ud med noget der rammer hver vores smag. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
På hylderne i Nanna XL finder du ud over tøj fra deres eget mærke også <b>Zizzi</b>, <b>Zhenzi</b>,<b> DNY</b>, <b>Cassiopeia</b> og <b>Junarose </b>(og så har jeg endda helt sikkert også glemt nogle). Og som noget helt nyt kan du faktisk også finde et lille eksklusivt udvalg af <b>My Little Curvy Love</b> i den nye butik i Storcenter Nord. Så vidt jeg kunne forstå på chefen i foretagendet, så er det planen, at MLCL skal kunne være at finde i resten af landet inden så længe. Jeg behøver vist ikke at sige, at jeg er virkelig begejstret for, at de har taget den nye perle til sig. Jeg kunne da heller ikke lade være med at snige et par af kjolerne fra mærket med mig ind i prøverummet - og jøsses, der er styr på snit og silhuet. Så har jeg ikke sagt for lidt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Hi guys!</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>This post is about a new store in Aarhus, the town I live in. I'm afraid it's not that relevant for you guys. However - if you have any questions, don't hesitate to ask and I'll be happy to answer you if I can. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Kx53iEwGcy4/V-_JeF_MYHI/AAAAAAAAHYg/QbzKBBnOY9kGVGEfbX-lgz6ivZ_J-Ay9gCLcB/s1600/IMG_7045.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://3.bp.blogspot.com/-Kx53iEwGcy4/V-_JeF_MYHI/AAAAAAAAHYg/QbzKBBnOY9kGVGEfbX-lgz6ivZ_J-Ay9gCLcB/s640/IMG_7045.JPG" width="640" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg har, som I nok kan fornemme, selvfølgelig været forbi den nye butik i Storcenter Nord, som åbnede i torsdags. Denne gang på den anden side af kassen, men det var en fornøjelse, for de nye Nanna XL-piger er simpelthen så søde og servicen er, som jeg kender den bedst, når det kommer til kæden; rigtig god! Butikken er blevet rigtig lækker og jeg har på fornemmelsen, at jeg kommer til at tage til den del af byen lidt oftere nu. I kan lige tage en tur rundt i butikken sammen med mig herunder: </div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-kcIxtIML8BQ/V-_JeOT1-fI/AAAAAAAAHYk/eoahigwWBdUvQAWiUtmBpWStl8FdTPIsgCLcB/s1600/IMG_7047.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-kcIxtIML8BQ/V-_JeOT1-fI/AAAAAAAAHYk/eoahigwWBdUvQAWiUtmBpWStl8FdTPIsgCLcB/s640/IMG_7047.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-ilqPh-uTd6E/V-_JfeOFg5I/AAAAAAAAHYs/-OOE-eqeEsckPpIGG4yAh6nriGolv1GNQCLcB/s1600/IMG_7048.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-ilqPh-uTd6E/V-_JfeOFg5I/AAAAAAAAHYs/-OOE-eqeEsckPpIGG4yAh6nriGolv1GNQCLcB/s640/IMG_7048.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-tJwyvQbHYnY/V-_JfaH4UBI/AAAAAAAAHYw/fMkH1tjaI9s4Z2h9_IZb6LeD8y_m8DjWACLcB/s1600/IMG_7049.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="480" src="https://3.bp.blogspot.com/-tJwyvQbHYnY/V-_JfaH4UBI/AAAAAAAAHYw/fMkH1tjaI9s4Z2h9_IZb6LeD8y_m8DjWACLcB/s640/IMG_7049.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-4nU70XXP91I/V-_JflF5YqI/AAAAAAAAHY0/WVF0u-AKvpMs-ufk3-GUno7VzViBfLWYgCLcB/s1600/IMG_7050.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://3.bp.blogspot.com/-4nU70XXP91I/V-_JflF5YqI/AAAAAAAAHY0/WVF0u-AKvpMs-ufk3-GUno7VzViBfLWYgCLcB/s640/IMG_7050.JPG" width="480" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-d2MyIYerzvU/V-_JiJliZ6I/AAAAAAAAHZM/mBpTYmPFVIcep-qzTtbVCNMvctTlechHACLcB/s1600/IMG_7055.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://2.bp.blogspot.com/-d2MyIYerzvU/V-_JiJliZ6I/AAAAAAAAHZM/mBpTYmPFVIcep-qzTtbVCNMvctTlechHACLcB/s640/IMG_7055.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-8--eiaHZer8/V-_Jgd1bAEI/AAAAAAAAHY4/eE24UKQmEL46R3Hp92Q1weApvdW8u825gCLcB/s1600/IMG_7051.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://2.bp.blogspot.com/-8--eiaHZer8/V-_Jgd1bAEI/AAAAAAAAHY4/eE24UKQmEL46R3Hp92Q1weApvdW8u825gCLcB/s640/IMG_7051.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-WAA1zQgM5RQ/V-_Jgh5Hk0I/AAAAAAAAHY8/PjJVmgAiTmAnhWH-cIrlTp5i8Qo3ZjQNACLcB/s1600/IMG_7052.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://2.bp.blogspot.com/-WAA1zQgM5RQ/V-_Jgh5Hk0I/AAAAAAAAHY8/PjJVmgAiTmAnhWH-cIrlTp5i8Qo3ZjQNACLcB/s640/IMG_7052.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/--F8V8C2AeEs/V-_Jg9EYbMI/AAAAAAAAHZA/h_muJaWOMzwq73No7Efm9xa49mSPDWqcACLcB/s1600/IMG_7053.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/--F8V8C2AeEs/V-_Jg9EYbMI/AAAAAAAAHZA/h_muJaWOMzwq73No7Efm9xa49mSPDWqcACLcB/s640/IMG_7053.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-hh0BrLWq1es/V-_JhlsupWI/AAAAAAAAHZE/B5O-p4YM1jkIedV0qR4WkREHudENZjOfwCLcB/s1600/IMG_7054.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://4.bp.blogspot.com/-hh0BrLWq1es/V-_JhlsupWI/AAAAAAAAHZE/B5O-p4YM1jkIedV0qR4WkREHudENZjOfwCLcB/s640/IMG_7054.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
Som noget helt nyt kan I også klikke Nanna XL's udvalg hjem fra deres spritnye <a href="https://www.nanna-xl.dk/">webshop</a>. Jeg ved at mange har efterspurgt den, så det er da skønt, at den er kommet nu. Det eneste minus ved dén løsning skulle da lige være, at man så ikke får oplevelsen af prøverummene med - se lige hvor pæne de er!Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-31241285597564410692016-09-28T20:19:00.001+02:002016-09-28T20:19:26.457+02:00One step at a time <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-qCmSXxmOyfE/V-wDWEFLuhI/AAAAAAAAHYM/plzSbNwPiZEKefuLidHSb_r_KWatkTYpACLcB/s1600/IMG_6416.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="https://1.bp.blogspot.com/-qCmSXxmOyfE/V-wDWEFLuhI/AAAAAAAAHYM/plzSbNwPiZEKefuLidHSb_r_KWatkTYpACLcB/s640/IMG_6416.JPG" width="427" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Blazer - Nanna XL (several seasons old) / Top - Zizzi<br />Skirt - Zizzi Black Label / Shoes - Ecco </td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Sidst vi talte sammen handlede det om min ankel. Jeg kan sådan nogenlunde garantere, at det ikke bliver den eneste gang vi kommer til at tale om den, for den spiller altså en rigtig stor rolle i mit liv, på godt og ondt. Siden sidst er jeg startet i et praktikforløb, så lige nu arbejder jeg med HR, trivsel og kommunikation i en stor virksomhed og det er superspændende og lærerigt på mange måder. Selvfølgelig mest fordi, det er virkelig givende at få prøvet sin faglighed af ude i virkeligheden, men også fordi jeg har haft brug for at mærke, hvordan en hverdag post-brækket ankel fungerer. Den fungerer heldigvis nogenlunde godt, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg intet mærkede til den, når dagen så er omme. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Og så er der én ting mere. Jeg skal ud i verden (næsten) hver dag. I dag har den stået på jobsøgning hele dagen og jeg følte trods alt, at jeg godt kunne være bekendt at hente Gry fra vuggestuen i bløde bukser og med ikke særlig pænt hår. Men alle andre dage i løbet af ugen, der skal jeg ud. Og det betyder, at jeg faktisk dagligt har en anledning til at kigge mit skab igennem og rent faktisk tage tøj på, som ikke bare er slasket "jeg skal alligevel bare ligge med benet oppe hele dagen"-tøj. Det er virkelig dejligt og jeg kan mærke, at det også giver mig energi, gåpåmod og selvsikkerhed. Det har virkelig været tiltrængt! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
På det sidste har jeg kunnet se en tendens til, at jeg går mere og mere efter de klassiske snit, de klassiske farver og noget der kan bruges på det arbejdsmarked, som jeg forhåbentligt snart får banket hul igennem ind til. Altså, jeg er jo stadig mig - så jeg drages stadig af smukke blomsterprints, who am I kidding? Men det er altså stadig med et twist af klassiker. Outfittet ovenfor er et rimelig godt eksempel på den udvikling og hvordan den ser ud i praksis. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg håber I allesammen har haft det godt, mens jeg har "holdt pause" og jeg håber virkelig, at I stadig vil være med derude. Er der noget særligt, I gerne vil have jeg skriver om - så hold jer endelig ikke tilbage med ideer! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i><br /></i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Last time we spoke I told you about my ankle. I'll promise you right now it won't be the last time I'll talk about it since it's a big part of my life at the moment. Since last time I started on a new project working in an internship with human ressources, well being and communication in a big company and it's super exciting. I really enjoy getting to put my education to the test and use it in real life. And I get to see what my ankle injury means in a life with a full time job. Luckily it works out fine even though I get to feel it a little extra when I get home. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Another wonderful thing about this internship is that I have to leave my house (almost) everyday and that means that I'm finally wearing other stuff than soft pants and t-shirts. It really makes a difference to me and how it makes me feel about myself. And I needed that change. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Lately I've been noticing that my style has been changing a bit. I still like my floral prints, but I'm more and more drawn to classic cuts and colours that'll work out great for the work life I'll hopefully find my way into soon. The outfit above is a pretty good example of how that change looks in real life. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I hope you've been doing good while I've been away and I really hope you'll still stay around. If you have any ideas or wishes for content on the blog please let me know! </i></div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-27980470145990150522016-08-15T13:54:00.001+02:002016-08-15T14:07:37.690+02:00Hey - what's going on?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Hvordan starter man et blog-indlæg, når det er mere end et halvt år siden, at man sidst sagde et lille pip herinde? Hvordan samler man op, hvad skal man sige? Hvad skal man forklare? Der farer alle mulige spørgsmål rundt i mit hoved for tiden og det er ikke fordi jeg satser på en forkromet afklaring ved at skrible lidt her, men jeg føler, at jeg skylder at fortælle, hvad der foregår. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Hvis det er gået jeres næse forbi, så var jeg ude for et uheld i januar, hvor jeg brækkede min ankel noget så grundigt. Den slags kræver en operation, en masse tid til at hele og så endnu mere genoptræning og jeg knokler stadig på. Først lå jeg seks uger i sengen og da jeg så endelig måtte begynde at leve mit liv igen, så kunne jeg ikke. For jeg kunne ikke gå. Det er ret begrænsende for et liv, at det ikke kan forlade lejligheden. Og det har altså været mit fokus: jeg har på sin vis mistet evnen til at multitaske og det har ikke været muligt for mig at fokusere på andet end at lære at gå og balancere min energi og mit liv - vores liv. Den ene fod foran den anden - og krykkerne med. Og så noget med at være så god en mor og kæreste, som man nu engang kan være, når man ikke rigtigt kan noget. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg er jo stadig den samme kvinde, så det er klart, at jeg stadig har klikket mig igennem udvalget og nyhederne og udsalget hos Zizzi, Asos, Junarose, Carmakoma og resten af banden. Jeg har fulgt lidt med fra sidelinjen på nye kollektioner, nye stjerner på plus size-himlen, sukket over smukke kjoler og drømt. Men jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har glemt den del af mig lidt. Hvordan kan man andet, når man ligger i sengen døgnet rundt og kun kommer igennem, fordi man har fået morfin med hjem fra apoteket og fordi man er omgivet af kærlighed? Hvordan skulle tøj kunne spille en rolle i et liv, hvor dét at gå 50 meter var en anstrengelse man knapt nok kunne overskue? Når smerter bliver hverdagskost og når hverdagen pludselig bliver væltet omkuld. Når man bliver usikker på benene og usikker på om det nogensinde bliver godt igen, så kan der hænge nok så mange pæne kjoler i skabet - men når man ikke kan gå ud og tage verden på, så giver tøjet pludselig ikke ret meget mening mere. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Så jeg har knoklet røven ud af bukserne, med et ben der ikke virkede mere og et hoved, der havde glemt at kroppen engang havde haft to ben at gå på. Og alt det, fordi jeg i få øjeblikke mistede balancen. Få øjeblikke som jeg så mange gange har set for øjnene siden og vredet mig i smerte og ubehag og kvalme. Og inderligt ønsket, at jeg kunne rejse tilbage i tiden og pille ved de få sekunder, så intet af alt det her var sket. For det har været en mundfuld. Det har det for mig og det har det for alle, som har været min klippe igennem det. Min lille familie har stået imod storm og kæmpe bølger og nu håber vi bare snart, at vi rammer et mere stille sted i vores liv - om ikke andet, et sted med færre udfordringer at overvinde. I hvert fald ikke at den slags, som sætter os tilbage og trækker på overskudskontoen. Vi har fortjent noget medgang nu, hvis jeg må sige det selv. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Er jeg så klar til at vende tilbage til bloggen? Lad mig sige det sådan, at jeg i hvert fald ikke har lyst til at stoppe med at kalde mig plus size-blogger. Jeg har lyst til at vende tilbage, men jeg skal lige finde balancen helt igen. Selvværd er vigtigt og bloggen spiller en stor rolle for mit selvværd, men der er ting der er vigtigere, som skal opfyldes først. Lige nu finder jeg mit selvværd i, at jeg kæmper med alt jeg har lært for at komme tilbage. Da jeg startede min genoptræning kunne jeg ikke gå. Det kan jeg nu og jeg er lige kommet tilbage fra min sommerferie, hvor familieliv har stået som min allerhøjeste prioritet. Det har været en ferie med masser af skridt, grin, kram og oplevelser. Og sådan set også i pænt tøj, men jeg har ingen billeder at vise jer. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg ville ellers gerne, men jeg har lige så meget afklaring, jeg skal have klaret først. Hvad skal jeg nu og hvor er jeg på vej hen? Hvordan balancerer jeg bedst mit overskud imellem de ting jeg skal, de ting jeg vil og de ting jeg må? Jeg finder nok ud af det før eller siden, men sådan ligger landet altså. Sagen er den, at når en ankel brækker, som min gjorde, så er det ikke kun en ankel, der går i stykker og som skal vokse sammen igen. Det er et helt liv, der bliver slået ud af kurs, hvor dramatisk det end måtte lyde. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg gør mit bedste for at finde vej tilbage. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
//</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>How do you start a blog post when it's been six months since you posted anything here? How do you pick up, where do you start, what do you need to explain? What to say? I've got so many questions in my head right now and I'm not hoping for any answers by writing this I just feel the need to tell you a little about what's been going on. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>So in case you didn't notice back then I broke my ankle in January. I did it well too. I went through an operation, six weeks of doing nothing and then when I thought I was allowed to get back to life again it turned out; I couldn't. I couldn't walk and being able to get out of my apartment seemed like an important part of getting "back to life". So I've been focusing on that; learning to walk. That's why you haven't been seeing a lot of me and my blog lately. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Of course I've been checking out webshops, pretty dresses, new collections, sales - I mean; I'm still me. But then again; I'm also a new me. 'Cause when you're in your bed all the time and when you're struggling just to walk 50 metres, then it doesn't really seem important what you wear. It's not important at all, in fact. Not when your life and your body isn't working. So I've been working hard - still am. And I'm getting back, I'm sure. But it's a long walk to get there and I'm doing the best I can. Everyone around me should know that I've been doing everything to get there, that I've been giving everyting I have in me - so has the people around me. They've been my rock. And we all deserve better times now, 'cause we've had things thrown at us. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>So am I ready to get back at blogging? Let me put it like this; I'm not ready to stop. However I'm not sure when I'll return for good, 'cause right now I still need to focus on my rehabilitation. That's the most important part - and being something, a mom and a girlfriend, for my family. Feeling good about myself is important too and the blog plays a major part in that, however right now I get that good feeling from doing everything I can to push forward to get better at walking - and living. When I started rehabilitation I could not walk. I can now. I've come a long way. But I'm not taking a lot of outfit photos, because it's not a part of my focus right now. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I would love to do it, but I need to focus and figure out where I'm going. It turns out that when you break your ankle it's not just your foot that is broken - it's an entire life that is changing direction for a while. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I'm trying my best to find my way back. </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-vXhgv5GovPs/V7GkP2gWXcI/AAAAAAAAHWU/p2juvG5M6nsGLmU2K2fYGbI5dRhd8tb_ACEw/s1600/DSC_0362.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-vXhgv5GovPs/V7GkP2gWXcI/AAAAAAAAHWU/p2juvG5M6nsGLmU2K2fYGbI5dRhd8tb_ACEw/s320/DSC_0362.JPG" width="214"></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
</div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-41220218751874204252016-02-05T18:04:00.001+01:002016-02-05T18:04:46.883+01:00Not much fashion<br><div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://lh3.googleusercontent.com/-7Dd8QgNIkfY/VrTWLDT0CQI/AAAAAAAAHUA/XEkEKAGOWhU/s640/blogger-image-687018252.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://lh3.googleusercontent.com/-7Dd8QgNIkfY/VrTWLDT0CQI/AAAAAAAAHUA/XEkEKAGOWhU/s640/blogger-image-687018252.jpg"></a></div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;">Hvis du har undret dig over stilheden herinde, så kan jeg berette, at den skyldes en brækket ankel og ikke mindre end seks uger med en støvle på foden, primært i sengen. Det er der ikke meget mode i! </div><div class="separator" style="clear: both;"><br></div><div class="separator" style="clear: both;"><b><i>English: </i></b></div><div class="separator" style="clear: both;">So you might have been wondering about how quiet it's been here. It's due to a broken ankle and there ain't much fashion to that! </div>Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-45268388777916554952016-01-20T11:47:00.000+01:002016-01-20T11:47:04.270+01:00OOTD: Before winter came along <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-x86QzhKF_aI/Vptvg6e62WI/AAAAAAAAHS4/XOqxjkaoX8c/s1600/DSC_0373.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-x86QzhKF_aI/Vptvg6e62WI/AAAAAAAAHS4/XOqxjkaoX8c/s640/DSC_0373.JPG" width="428" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Jeg har ikke så mange ord at knytte til det her indlæg lige nu - billederne er faktisk taget for temmelig længe siden. Før vinteren blev rigtig kold. Og jeg havde lidt glemt alt om dem, for at være ærlig. Men her er de - og lad mig så sige: det er temmelig sjovt, når Gry er med bag kameraet. Bare hvis I undrer jer over mine ansigtsudtryk. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>I haven't got a lot of words for this post. The photos are pretty old and from before the winter became cold here. I forgot all about them to be honest, but here they are - and let me just say; it's so much fun to have Gry with me on the other side of the camera. Just in case you were wondering about my faces. </i></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-VxqjlDs2eUw/Vptvg6hZ0CI/AAAAAAAAHS0/rQ4vF4U9uNM/s1600/DSC_0384.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-VxqjlDs2eUw/Vptvg6hZ0CI/AAAAAAAAHS0/rQ4vF4U9uNM/s640/DSC_0384.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-Z8Sp-DchgjI/Vptvg81xEkI/AAAAAAAAHS8/-YSMHnQGIs8/s1600/DSC_0386.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://4.bp.blogspot.com/-Z8Sp-DchgjI/Vptvg81xEkI/AAAAAAAAHS8/-YSMHnQGIs8/s640/DSC_0386.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Hs5o4Snb3Vk/VptviuDyjUI/AAAAAAAAHTM/XuObcTKJkhw/s1600/DSC_0388.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-Hs5o4Snb3Vk/VptviuDyjUI/AAAAAAAAHTM/XuObcTKJkhw/s640/DSC_0388.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-BHJaF8pRTNE/Vptvi0GhE9I/AAAAAAAAHTQ/49dv1LT6nTk/s1600/DSC_0390.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-BHJaF8pRTNE/Vptvi0GhE9I/AAAAAAAAHTQ/49dv1LT6nTk/s640/DSC_0390.JPG" width="428" /></a></div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-47143931646450612092016-01-17T11:39:00.001+01:002016-01-17T11:39:18.417+01:00Last outfit of 2015 - and the first of 2016<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-KtituSEQbzE/VpttpMFljwI/AAAAAAAAHSA/1W_nUFIbEow/s1600/DSC_0089.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-KtituSEQbzE/VpttpMFljwI/AAAAAAAAHSA/1W_nUFIbEow/s640/DSC_0089.JPG" width="428" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Og sådan gik de første to uger af 2016 så nærmest uden at jeg har opdaget at året kom. Året er startet i fuld fart og jeg har simpelthen så travlt, at jeg ikke har nået at tjekke ordentligt ind på bloggen endnu - men her er jeg! Med et outfit som faktisk blev brugt intet mindre end to gange i min juleferie, altså både juleaften og nytårsaften. Men tyl og glitter passer jo bare så formidabelt til begge aftener og jeg havde begrænset plads i min kuffert. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Nederdelet er efterhånden et gammelt et fra H&M+. Jeg har ikke brugt det en helt masse, men jeg er så glad for at have det i mit skab, når der skal være lidt ekstra fest og pigethed over det. Alle kvinder burde have et tylnederdel i skabet. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>And just like that the first two weeks of 2016 disappeared almost before I realized that a new year had begun. I'm really busy and haven't had the time to blog, but here I am with an outfit that I actually wore both on christmas and new years eve! </i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>The skirt is a few seasons old now and from H&M+. I haven't used it alot but I'm so happy that it's in my closet when I need a little extra girlyness. </i></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-Ns1S5ITvoX0/VpttpFxKcgI/AAAAAAAAHR8/QhyckvrmZCE/s1600/DSC_0095.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-Ns1S5ITvoX0/VpttpFxKcgI/AAAAAAAAHR8/QhyckvrmZCE/s640/DSC_0095.JPG" width="428" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-WZSbmCRuA7Y/VpttsnMdEOI/AAAAAAAAHSg/ORESPrjwLQE/s1600/DSC_0161.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="428" src="http://3.bp.blogspot.com/-WZSbmCRuA7Y/VpttsnMdEOI/AAAAAAAAHSg/ORESPrjwLQE/s640/DSC_0161.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Qnk11qM8pSA/VpttoU9H64I/AAAAAAAAHR4/To9wJLvSg4A/s1600/DSC_0104.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-Qnk11qM8pSA/VpttoU9H64I/AAAAAAAAHR4/To9wJLvSg4A/s640/DSC_0104.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-Cxp09T3nPaw/VpttqAA5aWI/AAAAAAAAHSI/BWp3x3agoIk/s1600/DSC_0108.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-Cxp09T3nPaw/VpttqAA5aWI/AAAAAAAAHSI/BWp3x3agoIk/s640/DSC_0108.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://4.bp.blogspot.com/-jIMaxeNg2V8/VpttsNXVf4I/AAAAAAAAHSc/1_Xq3fZ9Kxs/s1600/DSC_0123.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://4.bp.blogspot.com/-jIMaxeNg2V8/VpttsNXVf4I/AAAAAAAAHSc/1_Xq3fZ9Kxs/s640/DSC_0123.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-q2e1iPyy6Oc/VpttsM623gI/AAAAAAAAHSY/jTIwi2maIoU/s1600/DSC_0130.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="428" src="http://1.bp.blogspot.com/-q2e1iPyy6Oc/VpttsM623gI/AAAAAAAAHSY/jTIwi2maIoU/s640/DSC_0130.JPG" width="640" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-38805731570343646192016-01-03T11:00:00.000+01:002016-01-03T11:00:13.368+01:00This was 2015: My year in words<div style="text-align: center;">
<img src="http://4.bp.blogspot.com/-vWwqGjzoWUM/VVHoon7jSiI/AAAAAAAAG4Q/yIPGyWfWanU/s640/Untitled-1.png" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/05/vi-er-alle-smukke-dove-selvvrdskampagne.html">Original post</a><br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Hej smukke mennesker! </div>
<div style="text-align: justify;">
Sidste del af min opgørelse over 2015 er den her. Den handler lidt om året der gik på bloggen, når det kommer til ord. Her er der altså ikke fokus på outfits, men de indlæg, som har betydet noget særligt for mig at skrive og som handler om mere end det tøj jeg har på. Misforstå mig ikke: jeg holder også af de indlæg, men når jeg har tiden og inspirationen til det, så kan jeg faktisk rigtig godt lide at fortælle jer lidt om mine meninger og mine oplevelser i livet. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
På billedet foroven fortalte jeg jer om, hvorfor jeg er smuk i forbindelse med Dove's kampange #jegersmuk. Det er en virkelig vigtig kampagne, som altid er relevant. Alt for mange piger og kvinder lever uden den selvtillid, som de fortjener - og vi kan allesammen være med til at hjælpe. Læs indlægget ved at klikke på linket under billedet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Hi beautiful people!</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>The last part of my 2015 recap is here. It's about the year on the blog when it comes to words. This post wont focus on outfits but the posts that meant a little extra for me and that is about more than just clothes. Don't get me wrong: I love the outfit posts too, but when I have the time and inspiration I love to tell you about my thoughts and life too. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>The photo above is from a post I did as a part of Dove's campaign #choosebeautiful. It's an important campaign and it will be forever relevant as long as women don't have the selfesteem they deserve. Read the post by clicking the link under the photo. </i></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://2.bp.blogspot.com/-B72RTyg0PyU/VQLgXCAwQvI/AAAAAAAAGsc/NEwEnGPa7gI/s1600/gry.png" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/03/a-year-ago-today.html">Original post</a><br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Jeg fortalte jer også om at blive mor, den dag hvor det var et år siden, at vi opdagede at Gry var på vej. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>I also told you about becomming a mother when it was excactly a year ago we found out she was coming. </i></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img height="320" src="http://3.bp.blogspot.com/-CXBfd2a3NaQ/VQhcnNw06bI/AAAAAAAAGuY/HWRF3FlKfJw/s400/IMG_5120.JPG" width="400" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/03/strtanker-om-kvinder-med-kurver.html">Original post </a><br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Danmarks første plus size magasin "Kvinder med kurver" så dagens lys og jeg delte mine første umiddelbare tanker om at have bladet i hænderne. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>The first Danish plus size magazine was out and I told you about my thoughts on the magazine. </i></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://2.bp.blogspot.com/-dVZ4GrYiP4Q/Vdha6-qYY7I/AAAAAAAAG98/MHMnNGRoDK4/s640/WD_A7B3.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/08/all-about-dress.html">Original post</a><br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Jeg talte om en Zizzi-kjole, som skabte meget debat i sommers - og jeg tog den på! </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
I 2016 håber jeg at få endnu mere tid til at tale endnu mere med jer. Er der noget I gerne vil læse mere af?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>I talked about a Zizzi dress that caused a lot of debate in the summer - and I wore it too!</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>I hope that I'll have even more time to talk to you in 2016. Is there anything you'd like to read more about?</i></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-14622470818309588332016-01-02T19:35:00.001+01:002016-01-02T19:35:39.264+01:00This was my 2015: My year in outfits #2<div style="text-align: center;">
<img src="http://3.bp.blogspot.com/-phy676SGBcw/VaZ9XN4tjOI/AAAAAAAAG7Y/4Hd2ujZZDTk/s640/DSC_0257.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/07/ootd-lazy-afternoon.html">Original post</a><br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Er I allesammen kommet godt ind i det nye år? Det håber jeg! Jeg havde en dejlig nytårsaften med masser af familiehygge og jeg kunne ikke have bedt om mere. I forhold til starten af 2016 kunne jeg godt finde på at bede om ikke at starte året med at forstuve min tå, men bortset fra det, så klager jeg ikke endnu. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Vi er kommet til anden og sidste del af opsamlingen af årets outfits - og de kommer lige her, uden særligt mange flere ord. Første del kan I se<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/12/this-was-2015-my-year-in-outfits-1.html"> her</a>. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Did you all get well into the new year? I hope so! I had a wonderful new years eve with my family and I couldn't have asked for more. When it comes to the beginning of 2016 I feel like asking "please don't hurt my toe" but it's too late now and it could've been worse. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>We're looking at second and last part of the recap of my outfits from 2015 - and they're here without more words than this. Check out the first part <a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/12/this-was-2015-my-year-in-outfits-1.html">here</a>. </i></div>
</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://2.bp.blogspot.com/-jk8wfISq6SQ/Ve6C1-uD_FI/AAAAAAAAHCM/SdESv-HNJP0/s640/DSC_0020.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/09/ootd-last-few-sunkisses.html">Original post </a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://3.bp.blogspot.com/-HBy4w8J37_I/VfEhmGj0sUI/AAAAAAAAHDQ/zL3R6UvxmlU/s640/DSC_0327.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/09/ootd-theres-love-all-around-me.html">Original post</a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://2.bp.blogspot.com/-RJvKaIMyPGg/VfEhpgYWcaI/AAAAAAAAHDs/5-qqyisDZDg/s640/DSC_0335.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://1.bp.blogspot.com/-HvH4PEL1xOw/VmGbtc0zPNI/AAAAAAAAHNM/FIrzchzUdZw/s640/DSC_0206.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/12/ootd-out-of-luck.html">Original post</a> </div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://1.bp.blogspot.com/-AhX5sTGqvT4/VmxlnPkYyXI/AAAAAAAAHP0/HGYUAAtZVyc/s640/DSC_0550.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/12/saturday-night-check-in.html">Original post</a> </div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://3.bp.blogspot.com/-aIPlzoZ8RLY/VnWbdeOELfI/AAAAAAAAHQ0/9uAp9xk8jqk/s640/DSC_0457.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/12/saturday-night-sparkle.html">Original post</a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-55872213268046209102015-12-31T15:53:00.000+01:002015-12-31T15:53:40.274+01:00This was 2015: My year in outfits #1<div style="text-align: center;">
<img height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-uR9Ovz79oRY/VKxB55JCSUI/AAAAAAAAGiw/RsA35mCNvsw/s640/DSC_0300.JPG" width="428" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/01/ootd-lovely-lace.html">Original post</a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Så står vi her! På målstregen af 2015 og vinker forsigtigt hej til et nyt år. Når jeg står her lige inden nytår, så kigger jeg altid tilbage. På alt muligt. Hvad har jeg lavet, hvad har jeg følt? Hvad har gjort mig glad, ked af det, fuld af kærlighed? Hvad var 2015 for et år, hvad vil jeg huske det for? Og i forhold til bloggen her, så kigger jeg også gerne lidt tilbage på, hvad jeg har taget på i løbet af året og her kommer så mine yndlings-outfits fra årets første seks måneder.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
De måneder var først og fremmest præget af, at jeg levede i en barselsbobble og jeg nød det - og jeg er faktisk temmelig overrasket over, at der er et billede fra hver eneste måned, for jeg husker mest at jeg gik i nattøj. 2015 har om noget været kendetegnet ved kærlighed. Og hvad angår tøjet, så er jeg faktisk overrasket over at kunne konstatere at hvert eneste billede repræsenterer noget, som stadig er faste favoritter i mit skab. 2015 har nemlig også været et år, hvor min stil, hvis jeg skal sige det selv, er blevet lidt mere klassisk og jeg går i højere grad efter tøj, som kan blive i mit skab i mange år. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English: </i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>Here we are! At the finishing line of 2015 and we're saying hi to a new year. When I stand in front if a new year I always look back. What did I do during the year, what did I feel? What made me happy or sad, what made me feel full of love? What was 2015 and what will I remember it for? And because of this blog I also like to look back on the outfits I wore during the year so here's my favourite outfits from the first six months of 2015.</i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>These months were all about my maternity leave, my baby and enjoying that stage of life - and I'm actually surprised that I have an outfit from each month to show you (and even more if I wanted) 'cause I mostly just remember wearing my PJ's. 2015 was all about love. And speaking of being surprised; every single photo represents something that is still a favorite in my closet to this day. In 2015 I changed and so did my style - I'm mostly looking for pieces that can stay in my closet for years to come. </i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-ewoDNMZ1nWg/VM85RQRq61I/AAAAAAAAGlQ/qY1PczCPXLs/s640/017734b19fd8569ac0e4edfa11bf2fe427d53cfc42.jpg" width="480" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/02/ootd-if-spring-was-outfit.html">Original post</a> </div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-OVvlCvbr8e0/VQFpPbfFidI/AAAAAAAAGq0/jABKEaHw3ik/s640/DSC_0028.JPG" width="428" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/03/ootd-how-time-flies-by.html">Original post </a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img height="640" src="http://2.bp.blogspot.com/-eK-jQOPJBzk/VTodAPb8kwI/AAAAAAAAG14/9Vlo-3ccBZc/s640/DSC_0480.JPG" width="428" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015_04_01_archive.html">Original post </a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://2.bp.blogspot.com/-26fFYLZuRoo/VVHgrdnClbI/AAAAAAAAG24/B4Vmcrvm9Ps/s640/DSC_0128.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015/05/ootd-that-spring-mood.html">Original post </a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img src="http://3.bp.blogspot.com/-NVLWeJaTG-U/VWwZS_Xwv9I/AAAAAAAAG6I/GVj1nD0W0Jc/s640/DSC_0040.JPG" /></div>
<div style="text-align: center;">
<a href="http://piece-of-my-mind.blogspot.dk/2015_06_01_archive.html">Original post</a> </div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og med det! GODT NYTÅR! Tak fordi I har fulgt mig i dette vilde, dejlige år. Tak fordi I gør mig gladere. Jeg glæder mig til endnu et år i selskab med jer. Pas på jer selv og hinanden, mens vi hopper ind i det nye år, ikke? Vi ses på den anden side med flere tilbageblik. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<b><i>English:</i></b></div>
<div style="text-align: justify;">
<i>And with this! HAPPY NEW YEAR! Thanks for following me during this crazy and wonderful year. Thank you for making me happier. I'm already looking forward to this next year with you guys. Take care of yourself and each other as we jump into 2016, right? I'll be seeing you on the other side with more post about 2015.</i></div>
Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2648981499446286987.post-91314388821895997732015-12-23T19:21:00.000+01:002015-12-23T19:21:01.238+01:00I wish you a merry Christmas!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://3.bp.blogspot.com/-ttLEQZoSsGQ/VnWfzHZ5IyI/AAAAAAAAHRY/SImq-ig7K2g/s1600/DSC_0343.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://3.bp.blogspot.com/-ttLEQZoSsGQ/VnWfzHZ5IyI/AAAAAAAAHRY/SImq-ig7K2g/s640/DSC_0343.JPG" width="428" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Så går det meget snart løs! Julen! Jeg har glædet mig, men jeg har stadig ikke helt fattet, at den allerede er her. Jeg ser simpelthen så meget frem til, at jeg over de næste dage skal se så mange af de mennesker jeg holder allermest af som overhovedet muligt. Jeg glæder mig til juletræet og holde min lille pige i hånden, mens vi kigger på det. Jeg glæder mig til familiehygge, den traditionelle mad, sangene, gaverne, hyggen. Jeg glæder mig til julefrokosterne, smilene, musikken, latteren og til at kramme dem jeg elsker. Det kan kun blive godt! Og jeg ønsker jer det samme! </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Tak fordi I følger med, det gør mig så glad! Jeg håber I får den dejligste jul derude. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<b><i>English: </i></b></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>It's here! Christmas! I've been looking forward to this but I can't believe it's already here. I'm looking forward to seeing a lot of the people I love the most. I can't wait to see the Christmas tree and holding my daughters hand as we walk around it. I'm looking forward to spending time with our families, the traditional food, the songs, the gifts, the fun. The smiles, the music, the laugther and to hug the ones I love. I wish you all the same!</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i><br /></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<i>Thank you because you're reading my blog it makes me happy! I hope you'll have the best Christmas.</i></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://1.bp.blogspot.com/-ifEteMKUp88/VnWfzXrR4tI/AAAAAAAAHRc/oAHVbewwQy0/s1600/DSC_0362.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="http://1.bp.blogspot.com/-ifEteMKUp88/VnWfzXrR4tI/AAAAAAAAHRc/oAHVbewwQy0/s640/DSC_0362.JPG" width="428" /></a></div>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="http://2.bp.blogspot.com/-ijdw5YGRzZc/VnWfzjapaFI/AAAAAAAAHRg/L-rNKIr6_IY/s1600/DSC_0355.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="640" src="http://2.bp.blogspot.com/-ijdw5YGRzZc/VnWfzjapaFI/AAAAAAAAHRg/L-rNKIr6_IY/s640/DSC_0355.JPG" width="428" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Top: Zizzi // Skirt - Zizzi Black Label</td></tr>
</tbody></table>
<br />Malenehttp://www.blogger.com/profile/06213859896103774109noreply@blogger.com0