Nu har der været komplet stilhed fra min side i en måned. Det har aldrig været min intention, men nogle gange kommer livet ligesom bare i vejen og ved I hvad? Det skal livet også have lov til!
Jeg har altid blogget for min egen skyld og fordi jeg synes det er sjovt. Når det bliver en sur pligt, så er det bare ikke det værd, så jeg har holdt lav profil og fokuseret på alt muligt andet - i særdeleshed min barsel og det er lige præcist som det skal være.
Jeg vil rigtig gerne blogge mere end jeg gør for tiden, men sagen er også bare den, at min "mig tid" mere eller mindre er begrænset til at gå på toilettet, tage et bad og så den ene time eller to det går fra min datter kommer i seng og til jeg går i seng. Så er der selvfølgelig hendes små lure i løbet af dagen, men der skal også prioriteres; skal jeg rydde op, vaske tøj, vaske op (jaja, vi har en opvasker men den tømmer, fylder og starter jo ikke sig selv, vel?) eller rent faktisk liiiige sidde med fødderne oppe med en kop kaffe eller spise frokost i ro og mag. Om aftenen har jeg for det meste bare brug for at slappe af og være kærester med min kæreste og når det virker uoverskueligt at række hånden ud efter computeren og forfatte et indlæg, så får computeren altså lov til at stå. Jeg har altid været et menneske der havde brug for min alenetid og jeg bliver nødt til at prioritere mig og min familie.
Men hold nu op, hvor jeg elsker det lille liv! Hun har taget mig med storm og jeg kan næsten ikke rumme det og det er så
vigtigt for mig at min primære energi går til hende. På et eller andet tidspunkt finder jeg sikkert balancen igen og får skub i bloggen -
ligenu har jeg for eksempel en lang række indlæg i støbeskeen, så der skal nok ske noget. Men sagen er den, at jeg skal vænne mig til at det er okay, at der er aktive og mindre aktive perioder herinde. Er I her mon stadig?
Jeg havde store planer om en meget aktiv sommerferie på blogfronten, men igen kom livet i vejen i form af en forstuvet fod og uanset hvordan jeg vendte og drejede det, så kunne jeg bare ikke tænke mig at humpe rundt med støttebind på mine outfitbilleder. Istedet humpede jeg rundt og stornød min familie.
Med et helt sjældent personligt indlæg må også følge noget, der er sjældent set her på bloggen - billeder af min lille Gry som er ni måneder minus to dage i dag. Tiden går så stærkt, at det slet ikke er til at fatte. Du kan forresten følge med på Instagram (@malenefl) - der er der næsten aldrig stille.
English:
Hi there!
This is kind of a personal post so with it comes personal photos of my daughter - she's he one taking my time and I'm loving it! She's wonderful!
It's been a month since I've been here and it feels strange. Some days I almost feel guilty for not blogging but I try to push the thought away 'cause in the beginning I never started blogging for anyone but me and for the fun of it.
I don't have a lot of time for myself on my hands and I need to make sure I make the best of it whether it means doing the laundry, cleaning up of reading a book and make coffee. If blogging feels like a hard job then none of us - me and my readers - will have any fun. I've always been a person that needs my me-time and I need to make time for that.
After all it's about making the best of the hours we have every day and there's no doubt that my daughter is the most important part and most days I just don't have the time or the energy to blog - and that's okay! However right now I have few ideas ready for you so I'm not planning to go silent again. I just wanted to let you know what's been going on.
I wanted to blog a lot during my boyfriend's vacation but I fell and hurt my ankle really bad and I just didn't want to do outfit jumping around in pain. Instead I made the best of the vacation having fun with my family.
Are you still out there? I'll be back soon!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar