Hvis I troede at (plus size)bloggere står ud af sengen og har det godt med deres krop hver eneste dag, så er det måske nu I skal tro om. At blogge har ændret mit syn på mig selv rigtig, rigtig meget - til det bedre. Jeg har det langt bedre med mig selv, jeg tør mere, jeg føler at jeg mere værd. Jeg leger med min stil. Og jeg har det sjovt med det. De fleste dage har jeg det også godt med mig selv. Jeg elsker mig selv mere end jeg gjorde for bare få år siden, før jeg startede min blog. Det er der sikkert mange grunde til - I er én af dem, fordi I er så søde og fordi I også inspirerer mig.
Men jeg tror at alle plussize-kvinder, faktisk tror jeg at alle kvinder uanset størrelse, har dage hvor det hele bare går lidt på tværs. I mit tilfælde havde jeg to halve dage, hvor jeg slet ikke følte mig tilpas i min krop og hvor jeg slet ikke kunne se, at der var noget smukt tilbage i mig. I søndags kom vi hjem fra en ellers vidunderlig dag, hvor jeg havde været fuld af selvtillid. Og jeg ville så gerne tage billeder af mit nye outfit, som jeg for nyligt havde købt. Men billederne blev ikke som jeg havde håbet og jeg var vanvittig kritisk. Min mave så for stor ud dér, mine hofter så for store ud dér, min holdning var underlig dér, mit smil var grimt dér. Og sådan fortsatte det og jeg smed billederne ind i en mappe på min computer og forsøgte at glemme det lidt.
Morgenen efter prøvede jeg igen, selvom jeg kunne have sagt mig selv, at det ikke ville blive bedre, for jeg kunne mærke min selvkritik dybt inde i maven som en ond knude. Og ganske rigtigt. Jeg havde en finger at sætte på hvert eneste billede, akkurat som dagen før og jeg var så ked af det, at jeg nærmest ikke kunne stoppe med at græde.
Min kæreste fik rystet mig lidt ud af det hele. Vi gik en god tur inde i byen, vi grinte en masse og da jeg kom hjem besluttede jeg mig for at prøve igen. For jeg kunne mærke at knuden havde løsnet sig op. Og det var en helt anden pige som stod foran kameraet. Eller... Det var jo bare mig. Men det var mig, som elskede sig selv. Og dét gør en forskel.
English:
If you thought that (plus size) bloggers get out of bed and feel great about their bodies every single day, now might be the time for you to change your mind. Blogging has changed a lot for me. For the better for sure. I'm feeling much better about myself, I dare more, I feel like I'm worth more. I play around with my style. And I have fun doing it. Most days I feel great about myself too. I love myself more than I did a few years ago, before I started this blog. I guess there's a lot of reasons for that - one of them being you, because you're all so sweet and inspiring.
But I believe that all plussize-women, actually I believa that all women nomatter what size they might be, have those days where it all just feels wrong. In my case I had two half days where I just didn't feel quite comfortable in my body and where I struggled to see the beauty in me. We had a lovely Sunday and I'd been feeling really confident and I just wanted to do some photos of my new. But the photos didn't turn out the way I had hoped for and I was too critical. My belly was too big on that photo, my hips were too big on that, my posture was ugly, my smile was horible... And I just kept on telling myself stuff like that.
The morning after I wanted to try again even though I could've told myself it wasn't going to work out. I could feel my inner critic deep inside of me just waiting to get out. And it did. I didn't like one single photo of myself, just like the day before and I was so upset I almost couldn't stop crying.
My boyfriend shook it off me - he took me for a long walk down town, made me laugh and when we came back home I gave it one more try. I could feel the critic inside me was taking a break. And when I looked at the photos it felt like it was a different girl standing in front of the camera... Even though it was just me. But it was a me that loved myself. And that makes a great difference.
| Skirt and bomber jacket - Zizzi / Shoes - Ecco / Black top - Nanna XL |
Har du også sådan nogle dage? Hvad gør du ved den følelse?
Do you have days like these too? What do you do about it?











