Sider

26.5.15

OOTD: Oh, hi there white legs!


Sommeren er på en måde lige rundt om hjørnet (ja, i Danmark ved man jo aldrig og solen lader da vente på sig i år, hva'?) og jeg er ligeså stille begyndt at finde mit sommertøj frem fra gemmerne i skabet. For tre somre siden købte jeg mit første par shorts i jeg ved snart ikke hvor mange år og det var en åbenbaring for mig! Jeg tror jeg har fortalt det før, men det kan altså ikke siges for lidt, at bare ben gør sommeren SÅ meget bedre! Inden da gik jeg altid i lange leggins eller helt lukkede strømpebukser, for jeg synes det var synd, at andre skulle se mine blege, tykke ben. Ja, det var for andres skyld, at jeg spærrede benene inde og hvert år var jeg ved at dø af varme! 

Så købte jeg endelig et par shorts. Og det var SÅ dejligt. Jeg tror sjældent jeg har nydt en sommer så meget, som jeg gjorde det år og som jeg har gjort lige siden. Bare ben er bare bedst, når solen skruer op for varmen. Og en lille bonus er, at der faktisk nogle gange kan snige sig lidt farve på de blege stænger også. 

Her er jeg hoppet i et sæt fra VRS Jackies sommerkollektion, som forhandles i Føtex og Bilka. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen (i så fald er du ny læser - og så: hej og velkommen!), at jeg er decideret tosset med blomsterprint og derfor var jeg da heller ikke længe om at springe i sættet her. Med en sort top bliver det lige præcist nedtonet nok til at det ikke skriger langt væk af flower-power (jeg prøvede med en hvid top også, det synes jeg ikke virkede). Så kan sommeren altså bare komme an! 

English:
Summer is just around the corner (well, in Denmark you just never know and this year it seems the sun isn't in a hurry to arrive) so I'm starting to find my Summer pieces in the back of my closet. Three years ago I bought my first pair of shorts since I don't know when and it was such wonderful experience. I think I've said it before but I don't think I can say it too much: the summer will be better if you choose to wear bare legs. Before then I always had long leggins or even tights because I thought it would be awful for other people if they saw my pale, chubby legs. Yes, I did it for others and I was so warm all the time that I hardly enjoyed the weather. 

And then I bought a pair of shorts and it was the best summer! I even got some kind of a tan. 

Here I'm wearing a set from VRS Jackie (sold in Danish supermarkets Føtex and Bilka). It's not a surprise to anyone (if it's a surprise to you you're probably new here - in that case: hi and welcome!) that I like flowers. This is no exception! Bring on summer, please! 

Shorts and kimono - VRS Jackie


18.5.15

OOTD: Can't go out like this


Hej! Jeg tjekker lige ind med et hurtigt outfit fra i fredags. Ja, altså - både indlæg og og outfit er af den hurtige slags. I fredags havde vi netop bestemt os for at tage et hurtigt smut i Føtex, da jeg kigger på mig selv i spejlet og udbryder: "Sådan her kan jeg da ikke tage afsted!" Jeg havde selvsagt ikke det her tøj på, men i stedet slaskede bukser og den t-shirt der lå først for og det passede slet, slet ikke sammen. Men til hjemmehygge kunne det gå an. Det kunne mit morgenhår også, men jeg ville alligevel ikke ud af min lejlighed sådan. Jeg tager ellers tit hjemmefra uden at kigge mig ret meget for, hvordan jeg ser ud - jeg mener... Hvis barnevognen skal ud og gå nu, så er det nu uanset hvordan jeg så lige ser ud! Men nu var sagen den, at min kæreste var hjemme og lige kunne holde udkig med vores datter imens jeg tog noget andet tøj på og fandt en elastik til håret. 

Outfittet er sådan set ikke noget vildt og voldsomt. Det er nede på jorden og simpelt, men det viser også bare, at man kommer langt med basis-jeans og en simpel t-shirt. Jeg har også lovet mig selv at finde en bunke basis t-shirts, for lige nu bliver jeg ved med at stå og kigge i mit skab efter en sort t-shirt og så mange har jeg altså heller ikke. Men de skaber et godt grundlag for ethvert outfit, så der skal flytte flere ind - så skal jeg bare finde dem! Ved I hvor man får de bedste basis t-shirts? 

Nå, men... Som sagt; et dejligt nede på jorden outfit, perfekt til en hyggelig hjemmefredag og i lidt for store jeans (ja, sådan går det, når man bestiller dem online - men de er RARE at have på). Min kæreste kiggede forundret på mig, da jeg var færdig mindre end 10 minutter senere og udbrød, at han altså var glad for at have en kæreste, der SÅ hurtigt kunne kvikke sig op og komme til at se godt ud.

English:
Hi there! I'm just checking in with a quick outfit from last Friday. We had just decided to go grocery shopping when I looked in the mirror and shouted: "I can't go out like this!" At that time I was wearing loose sweat pants and the first t-shirt within reach and it didn't really match. However it was okay for a "stay at home day" but combined with messy hair I really didn't felt like leaving my apartment like that. I often leave home without thinking about how I look - I mean; if the pram needs to be taken for a walk then I walk. Now. But my boyfriend was at home and he looked after our daughter as I found something else to wear and had the chance to pull my hair back in a pony tail. 

There's really nothing special about this look. It's very casual and down to earth but it just shows how far a good pair of basic jeans and a t-shirt will get you. I promised myself to find some good basic t-shirts 'cause I always need a black t-shirt and it's always in the washing machine for some reason. I need more! Do you know where to get good basic t-shirts?

Well... As I said; nothing special about this, but just perfect for a casual Friday and in jeans a bit too big (that's how it goes when you order jeans online for the first time, right? But they are nice and comfortable). 
Jacket - VRS Jackie / Jeans - Asos Curve / T-shirt - Zizzi


13.5.15

Vi er alle smukke (Dove selvværdskampagne #jegersmuk)

English:
I'm sorry guys! This post will only be written in Danish. 

På det sidste jeg er flere gange blevet rørt næsten til tårer af Dove's nye selvværdskampagne "Choose Beautiful" eller på dansk "Jeg er smuk". Hvis du skulle vælge mellem to indgange - den ene til smukke mennesker, den anden til almindelige - hvilken dør, ville du så vælge at gå igennem? Undersøgelser viser desværre at kun 3 ud af 10 danske kvinder føler sig smukke og dén tanke gør næsten fysisk ondt på mig, for hvis der er noget vi fortjener, så er det at føle os smukke. 

 Jeg er blevet rørt af kampagnevideoer, men også i den grad af mine medbloggere, som for eksempel Lise Emilia og Ditte. Og jeg har ikke været et sekund i tvivl om, at jeg også skulle på banen og støtte op om Dove's selværdskampagne. Skuden skal vendes, kvinder! Vi skal føle os smukke, for vi ér smukke. Mange af os skal "bare" lige lære at sige det til os selv, når vi hilser på os selv i spejlet. 


Jeg har ikke altid følt mig smuk. Faktisk har jeg brugt utroligt mange dage i mit liv på at føle mig som alt andet end dét. Så langt tilbage som jeg kan huske har jeg bøvlet med min vægt og det har langt hen ad vejen sat en stopper for min kærlighed til mig selv. Men der er sket en masse de seneste år - for det første er jeg blevet ældre og selvom det sikkert også betyder en masse, så tror jeg ikke at alderen i sig selv betyder noget for kærligheden til sig selv. Jeg kender (desværre) for mange, som er ældre end mig, der ikke er tilpas med sig selv. Og jeg vil faktisk heller ikke finde mig i, at kærlighed til sig selv først skal komme, når man bliver ældre - ALLE fortjener at elske sig selv og den kærlighed skal komme tidligt i livet. Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne tage mit teenage-jeg i hånden og fortælle hende, hvad jeg ved nu. 

Så hvad skete der? Det lyder sikkert banalt, men jeg begyndt at fokusere på noget andet. I stedet for at sige: "Øv, hvor er du fed og grim og dit hår sidder dårligt i dag!", når jeg så mig i spejlet, så begyndte jeg at sige: "Godmorgen, smukke! Sikke nogle flotte blå øjne og smid lige dit smil på, ikke?" Jeg begyndte at gøre mig umage og klæde mig i det tøj, som fik mig til at føle mig flot og jeg begyndte at lægge mærke til nogle ting. Jeg talte med piger, som var så slanke og flotte, som afslørede at de hadede dét og dét og dét ved deres krop. Og jeg måbede og forstod slet ikke, hvordan de kunne finde en plet på deres krop at hade - de var jo så smukke og hvad tænkte de så ikke om mig? Og så en dag lagde jeg mærke til, at de selvsamme piger faktisk ofte kom med komplimenter til mig. Og jeg fattede ærligt talt ikke en meter - var jeg ikke lige præcist det modsatte af det ideal de sukkede sådan efter? 

Og så gik det op for mig, at selvhad rammer alle - ikke kun os, der er tykke. Og jeg besluttede mig for, at det var spild af tid og godt liv at hade mig selv. Det gik også op for mig, at jeg så flere og flere kvinder i blog-verdenen, som mindede mig om mig og min krop. For hvert indlæg jeg læste, tænkte jeg, at de kvinder var SÅ smukke. Smukke og modige, fordi de elskede sig selv. Det fik mig til at tænke to ting: 1) Hvorfor er man modig fordi man tør stå ved og elske sig selv? 2) Hvis jeg synes de er smukke og jeg samtidig synes, at de minder om mig, så.... 

Så er jeg også smuk! 



Og ved du hvad? 

Det er DU også! Ja, dig! 

Nogle dage er det nemmere sagt end gjort, men hver dag vælger jeg at være smuk. Okay, nogle dage har jeg morgenhår hele dagen og klatter af mascara fra igår under øjnene, Men det er okay, for ved I hvad en anden vigtig pointe er? Der er så meget andet, der gør mig smuk (uden at være for strid ved janteloven er jeg for eksempel fyldt med kærlighed og empati, dygtig til at lytte og rumme andre mennesker, jeg er arbejdssom og intelligent). Og det ér faktisk et valg, for jeg er overbevist om, at den måde jeg taler til mig selv på betyder alverden for, hvordan jeg ser ud. Det er en kliché, men skønhed kommer indefra og jeg bliver smukkere af at elske mig selv og fortælle mig selv, at jeg smuk. For så er det dét jeg sender ud i verden. 

Og skal vi så ikke begynde at sende det ud i verden allesammen? Du er smuk, jeg er smuk - vi er smukke! Og der er ingenting i vejen med at fortælle det til os selv og hinanden. Det skal vi faktisk. Vi skal elske os selv. Det fortjener vi. Kun sådan kan vi være med til at stoppe den negative tendens med dårligt selvværd. Det er os, de voksne, der skal vise vejen, ranke ryggen. Tale pænt til os selv og hinanden og fortælle vores børn, at de er smukke, at deres mødre er smukke, at mennesker smukke - og at skønhed er så meget mere end hvad øjet ser! Jeg ønsker inderligt, at min datter får lov til at vokse op i en verden, hvor selvhad mindskes og kærligheden til os selv blomstrer. I en verden, hvor kvinder ikke behøver at være deres egen værste fjende og stræbe efter et uopnåeligt skønhedsideal, men i stedet kan tage sig selv i hånden og være et smukt menneske med smukke værdier og et glimt i øjet.

Vi kan allesammen hjælpe med at vende tendensen og ved at bakke op om Doves kampagne er I med til at samle penge ind til Global Dignity's velgørenhedsarbejde for unge pigers selvværd. Det er så nemt at hjælpe - brug hashtagget #jegersmuk på dine billeder på Instagram eller på andre opslag i de sociale medier, så doneres der 10 kr. til arbejdet med unge pigers selvværd. 

Nå ja, lad os vende tilbage til dørene for en stund. Hvilken dør ville du vælge at gå igennem? 

Jeg vil vælge den til smukke mennesker, for det gør en verden til forskel, at vi husker at fortælle os selv, at vi er smukke.Vil du ikke love mig, at du også vælger den?


12.5.15

OOTD: That Spring mood


Halløj, så er jeg lidt på pinden igen! Denne gang med et hurtigt check in og et outfit. Til gengæld er det min plan at begynde at brygge på et par indlæg mere med tanker om dét at blogge og om at være og føle sig smuk. Alting til sin tid, det kommer på et senere tidspunkt!

Outfittet her er fra weekenden, hvor vejret var - ja, I kan vel nærmest fornemme det på billederne? - fantastisk dejligt! Jeg var i forårshumør og det var blomsterne tydeligvis også. Så skønt! Jeg havde taget mit nye nederdel på, som er fra VRS Jackie. Der hører en stribet jakke med til sættet, men det blev lidt tungt på striber dén dag, så jeg fandt min denimskjorte frem i stedet og det synes jeg egentlig fungerede rigtig fint. Hvis I endnu ikke har haft fingrene i noget tøj fra Jackie (Bilka & Føtex) efter brandet relancerede sig selv, så burde I lige tjekke det ud. Jeg synes virkelig, der er sket noget med design og kvalitet! 

English:
Hi there! I'm back - today with a quick outfit post but hopefully I'll find time to do a few posts soon, since I feel like sharing some thoughts on blogging and about being and feeling beautiful. 

The outfit is from this weekend where the weather was - well, you can probably tell just from the pictures - beautiful! I was happy and so was the flowers. I wore my new skirt from VRS Jackie. It actually comes with a jacket too but I felt like there was a little too much going on so I paired it with my denim shirt instead. I like how it worked out. 



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...