Sider

6.11.12

I'm a singer without a song

I dag har været en af de dage, hvor jeg så tilbage og opdagede, at jeg er en helt anden person i dag end den person jeg var for et par år siden. Det er ikke kun en dårlig ting. Jeg har ændret mig på mange gode måder. Men der er specielt én ting jeg savner ved den gamle mig: Jeg sang! 

Da jeg boede i min barndomsby sang jeg hele tiden. Og jeg elskede det. Jeg elsker det. Det gav mig en mulighed for at være mig på mange forskellige måder og det gav mig muligheden for at udtrykke mine følelser gennem musikken. Jeg husker stadig tydeligt det år, hvor jeg opdagede, at jeg rent faktisk var okay til det dér med at synge - det føltes lidt som om, at jeg endelig havde fundet ud af, hvem jeg var; altså lige bortset fra den overvægtige skole-dengse. Jeg prøver ikke at sige, at jeg var noget specielt talent, som sådan... Jeg ved bare, at jeg selv synes, at jeg blev ret god med årene.

Men så flyttede jeg. Væk fra dem, som jeg plejede at spille musik med. Og jeg flyttede til stedet, hvor man ikke rigtigt kan synge højt hele tiden uden at være verdens værste nabo på samme tid. Og nu - nu synger jeg nærmest aldrig mere. Lidt i badet og når jeg hører musik. Men det dét. Mange dage tænker jeg ikke rigtigt over det. Men i dag har jeg savnet det rigtig meget. 

Today I've been having one of those days where I feel like a completely different person than the person I was just a few years ago. It's not all bad. I changed in a lot of good ways. But I really miss being the old me in one way especially: I was singing a lot!

When I was living in my hometown I was singing all the time. And I loved it. I love it. It gave me the chance to be me in so many different ways and it gave me opportunity to express my feelings through music. I still remember the year I discovered that I was actually pretty good at it - it felt like I finally knew who I was; apart from the overweight girl who was good at school. I'm not saying I was anything special. But it was special to me and if I must say so my self; I got pretty good over the years. 

Well... Then I moved here. Away from all the people I used to play music with. And I moved into places where you can't really sing out loud all the time without being the most annoying neighbour in the world. And now I hardly sing anymore - a bit in the shower and when I listen to music, but that's pretty much it. Some days I hardly think about it. Today wasn't one of those days. Today I've been missing it alot. 

Videoerne her betyder rigtig meget for mig. Dels fordi det er billeder fra en tid, hvor musikken var en stor del af mit liv. Og fordi de er optaget på rejser til Rusland, som har været helt fantastiske oplevelser. 

The videos below means a great deal to me. Partly because they're from a time when music was still a big part of my life. And because they were recorded on my trips to Russia, which were wonderful experiences for me.

Mig og min ven synger "You know better" af Tina Dickow
Me and my friend singing "You know better" by Tina Dico

Mig og min ven synger "Fragile" af Maria Mena
Me and my friend singing"Fragile" by Maria Mena

5 kommentarer:

  1. Anonym7.11.12

    You're a great singer! I know the way you feel, I moved out to study in another city and miss my piano so much. But no chance - there is no space in my tiny room and my neighbours would be annoyed pretty sury. Too sad. :(

    SvarSlet
  2. Thank you :)Sad to hear about your piano. It really is too sad.

    SvarSlet
  3. so cooool! you have a real good voice!!! both of you!

    SvarSlet
  4. Know the feeling! I just bought a piano :D My boyfriend found me crazy for buying it ! But I hope that i'm going to do some more sining neighbor's or not!Just keep going.. you sound good :D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...