I fredags blev min lykke gjort. Endelig modtog jeg min længe ventede blå kjole fra Carmakoma. Lykken varede dog ikke længe og jeg har efterhånden fået oparbejdet mig et noget ambivalent forhold til mærket. På den ene side er jeg helt fjollet med deres designs og deres vision. Jeg er vild med dét, de gør for plus size-moden i Danmark. Til gengæld bliver jeg skuffet gang på gang, når det kommer til kvaliteten af deres styles.
Jeg ved ikke om det bare er mig, som er ekstraordinært uheldig. Det håber jeg, det er, men jeg kan ikke forestille mig, at jeg er den eneste med dårlige erfaringer. Jeg har ejet fire stykker tøj fra Carmakoma - tre forskellige styles. Samtlige stykker tøj er gået i stykker indenfor den første uge.
Min blå kjole er ingen undtagelse. Jeg havde den på i 12 timer igår. Den har ikke siddet stramt. Der er vist nok ikke noget galt med min krop (selvom man kan begynde at undre sig efter trælse oplevelser med fire ud af fire stykker tøj). Og jeg bytter den selvfølgelig "bare". For jeg er helt forelsket i den kjole. Men jeg bliver bare nødt til at udtrykke min skuffelse.
For jeg bliver altså skuffet, når et mærke ser så eksklusivt ud og det dér så sker. De holder sig jo heller ikke tilbage med priserne. Misforstå mig ikke; jeg betaler gerne prisen for fine styles, men jeg ville ønske, at kvaliteten fulgte med. Og ja; Carmakoma gør noget helt særligt. Men det giver dem ikke ret til, at lave tøj som ikke holder. Kvaliteten s
kal altså følge med.
Hvad med jer? Hvad har I af erfaringer med Carmakoma?